Det kan være alt fra singlen til parret eller den lille familie, der inden længe folder tilværelsen ud i de indbydende rammer af denne treværelses andelslejlighed med postnummer i Randers NØ. Her overtager I 99 m2, der er løbende opdateret over de seneste fire år, så hjemmet er pænt, lyst og klar til indflytning. Derudover har boligen selskab af både en østvendt og en vestvendt altan, så der er rig mulighed for at nyde solen.
I flytter ind i en hyggelig bebyggelse bestående af toetagers ejendomme fra 1987. Bebyggelsen danner ramme om en velfungerende andelsforening med sund økonomi, og I får glæde af både et fælleshus, et fælles skur, fine parkeringsmuligheder og et privat skur til opbevaring. I bor desuden i første parket til et åbent fællesareal, og bebyggelsen placerer sig i fredelige omgivelser på et lukket vænge med skoven som nabo. Samtidig bor I tæt på de daglige gøremål; der er skole, daginstitution og indkøb indenfor 500 m., og der er endnu kortere vej til nærmeste stoppested.
Hjemme på adressen kan I tage trappen op til den fine morgenaltan, der ligger i forbindelse med indgangspartiet. Herfra træder I indenfor i en nydelig entré med indbygget skabsplads, og der er i det hele taget indtænkt gode opbevaringsmuligheder, for endnu et indbygget skab findes i en fordelingsgang, ligesom I får et depotum med vaskefaciliteter og hylder.
Pladsen er godt fordelt på bl.a. to værelser samt et pænt flisebadeværelse med brus. Dertil kommer det åbne opholdsmiljø med køkken-alrummet og stuen ud i ét. Her kan I nyde synet af det lyse, hvidolierede parketgulv, der pryder de fleste rum i lejligheden og således skaber en rød tråd i indretningen. Derudover byder stuen på en flot karnap, hvor dagslyset strømmer indenfor, mens en dør åbner direkte op til udelivet på den store, vestvendte altan med eftermiddags- og aftensol.
Lyder det som noget for jer? Så book en fremvisning allerede i dag!