Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukStor 2V - højt til loftet mm.
Område:
Lejligheden ligger i gåafstand til Nørrebro Station og Bycenteret. Nordvest er Københavns nye spændende kvarter med flere caféer og aktivitetssteder som bl.a. Genforeningspladsen, hvor man om vinteren skøjter rundt på Nordens største skøjtebane, og om sommeren kan tage aktiv del i udfoldelserne på en af de mange tennisbaner. Super gode offentlige transportmuligheder - både ind og ud af byen. Endvidere forventes den kommende Metro Cityring, at stå klar i 2019. Området omkring Metroen bliver renoveret med pladser og grønne arealer, og vil også stå klar i 2019. Københavns kommune betaler for renoveringen, og planen er, at skabe et bedre forhold for cyklister, gående samt et godt byrum. Ejendommen ligger 10 min. på cykel fra Metropol samt Panum og indre by kan nås på 15-20 min, ligeledes på cykel.
Lejligheden: Fordelingsentré med god plads til overtøj og sko. Flisebadeværelse med nyere toilet og terrazzogulv. Stor dejlig stue med plads til sofaarrangement samt spisebord med plads til 4-6 personer. Endvidere 2 store vinduesfag med fri udsigt over området. God størrelse soveværelse med plads til garderobeskab, dobbeltseng og skrivebord - egner sig perfekt til udlejning. Soveværelset ligger ud imod den stille og lukkede gård. Nyere pænt tidsløst køkken i hvide elementer samt hvide greb og linoleumsgulv - bræddegulve under belægning. Udsigt over den dejlige gård og udgang til bagtrappen.
Fremstår med højt til loftet, stuk samt bræddegulve.
Ejendommen:
Velholdt rødstensejendom fra 1925 med rødt tegltag og pæne opgange. Selve ejerforeningen er veldrevet med bl.a. et super godt fællesvaskeri, vicevært, stort fælles grønt gårdmiljø (der etableres nyt skønt gårdmiljø, som betales af Københavns kommune - ej endelig vedtaget endnu) dørtelefon, termovinduer, indlagt fjernvarme samt nyt indlagt parknet i hele foreningen. Hundetilladelse skal søges hos bestyrelsen.
Perfekt delelejlighed/forældrekøb - ring for gratis fremvisning!
Udskrivningsprocent (%) | 23,80 |
Kirkeskat (%) | 0,80 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Antal folkeskoler (Antal) | 61 |
Antal normalklasser (Antal) | 1.697 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 645 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 23,2 |