Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukUanset, hvem Vera var, så kan man ikke andet end elske hende for at lægge navn til Veras Allé. Det er nemlig en vej med kvaliteter ud over det sædvanlige, og de følger med i købet for de nye ejere af denne 3V’er, der holder til på Veras Allé 17B.
Når man drejer ind på Veras Allé, falder skuldrene automatisk et hak eller to ned. Her er ingen gennemkørende trafik, men derimod flotte huse, store haver og pæne ejendomme med lejligheder. Atmosfæren er fredfyldt, og det føles, som om storbyen er lysår væk. På samme tid ligger Veras Allé centralt i Vanløse med godt fem minutters gang til de mange tilbud omkring Kronen og stationen. Det vil sige mange butikker med mode og mad plus spisesteder, fitness og mere til, hurtig kobling til Københavns centrum og brokvartere med S-tog og metro.
Nabolagets grønne område er Damhusengen med kilometervis af tilknyttede stier til gå- og løbeture. En sund aktivitet er det også at cykle til City, og det handler om cirka 20 minutter i sadlen.
Lejligheden topper den gode beliggenhed på Veras Allé med den bedste placering i ejendommen. Der er tale om et klassisk rødstensbyggeri fra 1930’erne, som strækker sig fra Veras Allé ned mod ejerforeningens fælles have. Denne 3V’er holder til længst fra vejen og tættest på haven. Resultatet er ro, og det mærkes ikke mindst på altanen, der er orienteret mod grønne omgivelser.
Lejligheden kalder på opdateringer, men udgangspunktet er dejlige rum med en rar stemning. Den gode, gamle Københavner-stil er velbevaret i form af blandt andet originalt stuk og originale gulvbrædder under tæpperne. Masser af lys er her også og mest markant i stuen, der har vinduer mod syd og mod vest. Det ene glasparti er dørene ud til altanen, der vender stik vest.
Kontakt Estate i dag – vi glæder os til at fremvise den velindrettede 3V’er på elskelige Veras Allé i Vanløse.
Udskrivningsprocent (%) | 23,80 |
Kirkeskat (%) | 0,80 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Antal folkeskoler (Antal) | 61 |
Antal normalklasser (Antal) | 1.697 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 645 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 23,2 |
Jesper Axelsen
Estate Vanløse
Indehaver Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit