Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukDenne ejerlejlighed på 53 veludnyttede kvadratmeter tilbyder et simpelt hjem med plads til samboende. På grund af den hurtige adgang til midtbyen er boligen velegnet som studielejlighed.
Fra lejlighedens fordelingsgang kan man tilgå alle boligens rum. Gangen er for blot to år siden totalrenoveret, hvor et nyt flisegulv og et velbygget entrémøbel er indsat. I forlængelse heraf er der opsat et nyt elskab, hvor der er trukket ekstra elektricitet til det moderniserede køkken. Lejlighedens hvide køkken er også renoveret for to år siden og indrettet med moderne elementer fra Invita. Nye hvidevarer er integreret i det sammenhængende skabssystem med grebsfrie låger og indbygget spotbelysning. Emhætten er ligeledes optimeret med bedre sugeevne.
I hele lejligheden er de velholdte gulve slebet og plejet, så de fremstår indbydende. Både soveværelset og dagligstuen er disponeret med gode indretningsmuligheder. I stuen findes et praktisk hjørne, hvor en arbejdsstation med fordel kan placeres. Rummet får et langstrakt lysindfald fra altanens dørparti, der i en vestvendt retning giver sol det meste af dagen. I den nærmeste fremtid er der mulighed for at få lukket altanen med en glasfacade. Badeværelset er indrettet med hvide badmøbler og en separat bruseniche.
Til ejerudgiften hører fri afbenyttelse af ejendommens fælles vaske- og tørrefaciliteter samt den aflåste cykelkælder. Fra lejlighedens altan er der udsigt over gårdhavens åbne arealer, der til alle tider kan benyttes af beboerne.
Ejendommen er beliggende i et uforstyrret område i anden række til Århusvej, hvorfor der er kort gåafstand til de nærliggende transportmuligheder. Med 10 minutters gang til den populære strækning, Bøsbrovej, er der ikke langt til nærområdets udvalg af handlemuligheder. Kun halvanden kilometer fra boligen ligger Randers Centrum, hvor man kan få glæde byens populære caféer, fritidsaktiviteter, træningsfaciliteter og kulturelle oplevelser.
Udskrivningsprocent (%) | 25,80 |
Kirkeskat (%) | 0,89 |
Grundskyldspromille (‰) | 27,930 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.735 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.691 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.735 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.691 |
Antal folkeskoler (Antal) | 19 |
Antal normalklasser (Antal) | 372 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 436 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 22,2 |
Kontantpris | 595.000 |
Ejerudgift pr. md. | 1.999 |
Udbetaling | 30.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 2.486 |
Netto ekskl. ejerudgift | 2.165 |
Rasmus Moeskær
Estate Randers
Indehaver Vurderingskonsulent for Totalkredit