Gedigent spasommerhus fra 2008 nær Skaven Strand
Nu udbydes dette flotte sommerhus fra 2008 på en solrig grund ti minutters gang fra den børnevenlige Skaven Strand. Sommerhuset er opført i solide kvalitetsmaterialer med støbt sokkel og vandbåren gulvvarme, og en luft til vand varmepumpe holder energiforbruget i bund. I stuen er der luft til luft aircondition. Huset har lofter til kip, brændeovn samt spabad både indenfor og på terrassen udenfor.
Hjertet i huset er opholdsrummet, som er et højloftet rum med flot lysindfald. Her samles køkken, alrum og stue i ét og giver direkte forbindelse til terrassen via en terrassedør. Køkkenet er i et elegant design med stilrene, hvide elementer, der kontrasteres af en grå bordplade. Sommerhuset rummer herudover fire soveværelser og to badeværelser, hvoraf det ene er et wellness-badeværelse med sauna og spa.
Husets anden spa findes som sagt udenfor på den store terrasse. Denne er vestvendt og indrammet af et lille hegn, som giver en god følelse af privatliv. Grunden er ganske nem at holde, da den er helt enkelt anlagt med græs, så du kan nyde solen i stedet for at luge og beskære.
Omgivelserne giver i det hele taget perfekte betingelser for skønne ferier. Når du trænger til en dukkert, kan du gå den hyggelige tur til stranden, hvor der er børnevenlige forhold og feriestemning på højde med Sydeuropa. Skaven Strand er et populært sommerhusområde med hyggelige spisesteder og lille købmand samt en lille lystbådehavn. Området er utrolig naturskønt, og faktisk også kendt som et af de bedste steder i Danmark at surfe.
Skønne rammer ude og inde - behøver vi sige mere? Velkommen til Tranebærvej 2.
Der foreligger udlejningsaftale med Novasol/Dansommer. Den årlige lejeindtægt 2023 var kr. 67.975. Efter beskatning med 40 % -reglen, udgør lejeindtægten kr. 63.618.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Helge Larsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse