Med kort afstand fra Kruså og den dansk/tyske grænse finder I denne ejendom med uanede muligheder. Er I på jagt efter en ejendom med knap 3,7 ha jord er denne en oplagt kandidat. Fordelt på 2 matrikler (nr. 97 og nr. 291) får I her knap 3,7 ha sammenhængende jord som evt. kan benyttes til hestehold eller anden lignende dyrehold. Evt. kan naturen nydes som den er med de allerede eksisterende frugttræer og den fine lille sø. Ejendommen ligger tæt på både skovene omkring Dubjerg samt Kelstrup plantage på modsatte side af Sønderborgvej. Her er derfor også et rigt dyreliv, hvor både småvildt, fuglevildt samt klovbærende vildt som er repræsenteret ved rådyr og dådyr som stortrives i området.
Det samlede bebyggede areal udgør 353 kvadratmeter + 35 kvadratmeter udhus som ligger separat. Heraf er der 80 kvadratmeter bolig som omkring 1990 blev komplet istandsat. Boligdelen er med egen indgang. Denne indeholder bryggers med mulighed for tilslutning af vaskefaciliteter samt skabsarrangement. Badeværelse med brus. I både bryggers og badeværelse er her klinkegulv med gulvvarme. Herudover 2 fine værelser, samt køkken-alrum med brændeovn.
Fra boligen er der adgang til mange disponible rum samt et ekstra badeværelse. Selve laden ligger i forlængelse heraf, hvor her er god plads til den private maskinstation, den plads krævende hobby, eller evt. staldbokse til heste. Mulighederne er mange!
Ejendommens generelle stand trænger til en kærlig hånd. Rammerne er derfor perfekte til Jer der ønsker en naturskøn beliggenhed, men samtidig ikke har noget imod at optimere ejendommens potentiale.
Fra ejendommen er der kort afstand til Kruså med både indkøb og mange fritidsaktiviteter. Det betyder også, at her blot er en kort køretur til den dansk/tyske grænse og Flensborg.