Tæt på Hjørring og Vrå finder du denne charmerende landejendom med rigtig god plads til den store familie. ikke mindre end et samlet boligareal på 277 m² fordelt på to plan.
Det gulkalkede stuehus med rødt tag med betontegl og hvide dannebrogsvinduer. Entreen ligger midt i huset - til højre findes soveafdelingen og til venstre opholdsafdeling, entre rummer udgang til bryggers og opgang til 1. sal. Bryggerset har lyst gulv med gulvvarme, bordplade med vask og plads til vaskemaskine. Soveafdelingen rummer 3 gode værelser, fra det ene værelse udgang til terrasse. Badeværelse med brusehjørne (skal renoveres) og endelig en lille mellemgang hvorfra der er udgang til stort disponibelt rum samt til værksted.
Køkkenet er hvidt med fyldningslåger, klinkegulv med gulvvarme og i forlængelse af køkkenet er der et funktionelt spisekammer, så der er mulighed for at have et køligt sted til opbevaring. Fra køkkenet er der indgang til hyggelig spisestue med plankegulv og synlige bjælker og terrasse dør til haven.
Fra spisestuen er der adgang til mindre værelse / kammer. Ligeledes dør ind til stor stue med plankegulv og antik kakkelovn - over 100 år gammel, men fortsat funktionel. I stuehuses bredde stor udestue med loft til kip og laminatgulv med gulvvarme.
1. sal rummer stort repos, to store børneværelser med kviste og laminat gulve. I det store gavlværelse har sælger soveværelse - et dejligt lyst værelse med kvist samt charmerende gavlvinduer, synlige bjælker og loft i kip. I modsatte gavl findes dejligt stort badeværelse med håndklædetørrer, mahogni elementer, muret hjørnespa samt stort muret brus. I forbindelse med badeværelset findes dejligt stort walk inn - ligeledes med kvist.
Udenfor finder du stor fritliggende dobbelt garage og bag den kørefast belægning så der er plads til et lastbiltræk.
Stor dejlig have med frugttræer, brændeskur samt dejlig terrasse mod nord. Terrassen mod syd - med udgang fra stue, har muret lævæg. Som vinkel på bolig er der et stort værksted på ikke mindre end 166 m2 med isoleret loft og Kalofaire-fyr. Der er mulighed for at etablere port i begge ender af bygningen og en lofthøjde der gør at det også vil være muligt at lave et par hestebokse, da der er fin mark lige bag ejendommen, der egner til afgræsning.
Ejendommen ligger blot 4 km fra Vrå, hvor du finder vuggestue, børnehave, en ny skole og gode indkøbs muligheder. Endvidere er der gode muligheder for fritidsaktiviteter ved Idrætscenter Vendsyssel Desuden er der knap 10 km ind til Hjørring, og 14 km til Brønderslev, og på ganske kort tid er du på Hirtshalsmotorvejen og kun ca. ½ time til Ålborg. Yderligere ligger ejendommen med kort afstand til gode busforbindelser.
Ejendommen opvarmes med brændefyr placeret i bygning bag værksted, og der er rigeligt med træ på ejendommen til at opvarme bygningen med den næste tid, så en billig varmeudgift kan påregnes.