4-længet landejendom, hvor bolig er hvidkalket med sort eternittag. Gode og regulære udhuse, hvidkalkede væg med rød trempel, tag er både pandeplader, eternit samt stålplader.
Stuehuset rummer 3 gode børneværelser samt stort soveværelse. Bryggers med klinker og trappe op til 1. sal, som kun er delvist udnyttet. 1. sal er ikke godkendt til beboelse, rummer et stort rum der pt. er brugt som stue, charmerende rum med loft til kip. Badeværelse med 30x30 granit klinker på gulv og hvide vægfliser samt hvidt sanitet og bruse"rum". Stort køkken med fyldningslåger i eg. Fra køkkenet er der åben ind til all-rum med en stor buet åbning. Både i køkken og all-rum er der laminatgulv. Fra all-rum er der udgang til terrasse og have. To store stuer ligger i forlængelse af hinanden - spisestue har plankegulv. Ejendommen opvarmes med Passat pillefyr.
Udenom er der plads til mange ting - så drømmer du om et par heste, høns eller andet, så er pladsen her. Jorden er beliggende ved bygningerne og er kuperet og egnet til afgræsning - endvidere mindre parcel længere ude af Tryvej.