Kan du sælge Kalundborg?

15. oktober 2019

 

 

Er du en stærk, karismatisk og konkurrenceminded ejendomsmægler, der lægger vægt på høj troværdighed og stærke, faglige kompetencer? Har du gennemslagskraft, store ambitioner og kan gå forrest i din egen forretning? Så læs med her.
I Kalundborg søger vi en ny indehaver til at sætte Estate´s farver på landkortet. Vi har store ambitioner for Kalundborg, men vi mangler den rette mand eller kvinde til opgaven. I Estate vækster vi i disse år, og den rejse kan du komme til at sætte dit aftryk på.


Den ideelle kandidat forventer vi er:
• Topmotiveret, positiv og energifyldt ejendomsmægler
• Klar til at have din egen forretning og ønsker at sætte dit eget præg på forretningsudviklingen
• Klar til en ny udfordring, er dynamisk og har et stort drive til at udvikle et dynamisk og velfungerende team
• Erfaren inden for mæglerbranchen, kan dokumentere gode salgs- og ikke mindst kommissioneringsresultater og har bevist, at du kan gøre en forskel som mægler
• Som person er du engageret, udadvendt, kundeminded og har gode samarbejdsevner. Du hviler i dig selv og er drevet af ønsket om succes. Du forstår at arbejde struktureret og målrettet i din hverdag og kan begå dig over for alle typer mennesker.
Og endelig har du en god og ordnet økonomi.

Til gengæld får du:
• Mulighed for spændende forretning i et forretningsmæssigt i et attraktivt område
• Område med mulighed for gode indtjeningsmuligheder
• I fællesskab finder vi et flot og præsentabelt forretningslokale
• Attraktive vilkår som indehaver

samt
• Et stærkt og moderne brand med professionel og effektiv markedsføring
• De bedst tænkelige salgsværktøjer, herunder moderne digitale løsninger
• Store fordele af vores tætte samarbejde med Nykredit og Totalkredit-pengeinstitutter
• Dygtige kollegaer landet over
• En løbende kompetent dialog og støtte fra kæden til udvikling af din mæglerforretning

Er du interesseret? Så kontakt markedschef Per Aarrup på mobil 4010 0025 eller send en mail til paar@nykredit.dk hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Estate er et stærkt og veletableret brand i landets større byområder, hvor kæden er repræsenteret med flere end 85 velbeliggende forretninger. Flere byer kommer til i de kommende år, i takt med at vores ambitiøse vækstplaner bliver realiseret. Estate er en del af Nykredit Mægler A/S, og har et stærkt samarbejde med Totalkredit pengeinstitutter.

Bestil salgsvurdering
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.