Estate Greve & Solrød søger: Sagskoordinator

4. november 2019

Til Estate Greve og Estate Solrød

Nyttige oplysninger

Arbejdsgiver:

Estate

Ansøgning og CV sendes til:

kpr@estate.dk

Vi søger den bedste sagskoordinator, der findes...
Arbejder du i dag som sagskoordinator i en ejendomsmæglervirksomhed, og har lyst til at komme et sted hen, hvor du kan tage det næste skridt, så vil det glæde os at modtage en ansøgning fra dig.


Din baggrund og dine kvalifikationer

· Minimum 3 års erfaring fra lignende stilling i ejendomsmæglerbranchen.
· Har integritet, og evner således naturligt balancen mellem struktur, imødekommenhed og udadvendthed, samt en seriøs og positiv tilgang til opgaver såvel som til kolleger og vores kunder.

Lidt om virksomheden Estate Greve & Solrød
Virksomheden er dynamisk, kendetegnet ved et stort personligt engagement, et stærkt lokalkendskab og et højt fagligt kompetenceniveau. Katrine og Kim Andersen har tilsammen 30 års erfaring i branchen, i lokalområdet. Forretningen er funderet på gensidig, personlig tillid og hos Estate Greve & Solrød loves der aldrig mere, end der kan holdes. Virksomheden anser høj moral og etik som afgørende for en succesfuld ejendomsmæglerforretning.

Vi tilbyder dig
• Et selvstændigt og udfordrende job, hvor din erfaring fra mæglerbranchen kombineret med en stærk vilje til at drive processen, giver dig frihed til at styre sagsgangen i virksomheden.
• Et team af yderst kompetente og positive kolleger og et stærkt brand.
• Konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår.

Ansøgning
Sendes til Indehaver Katrine Andersen på kpr@estate.dk og vil blive behandlet fortroligt. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 15.12.2019. For spørgsmål kontakt Katrine Andersen på telefon 29 42 42 53

 

Estate er et stærkt og veletableret brand i landets større byområder, hvor kæden er repræsentertet med flere end 70 velbeliggende forretninger. Flere byer kommer til i de kommende år, i takt med at vores ambitiøse vækstplaner bliver realiseret. Estate er en del af Nykredit Mægler A/S, og har et stærkt samarbejde med Totalkredit pengeinstitutter.

 

Download stillingsopslaget