Tibirke er et historisk sted, kendt for natur, sol og sommer. Det har altid været et eftertragtet område og det forstår man ved første visit....
~
Ejendommen står i sig selv fuldstændigt skarpt og årgang 1967 træder tydeligt frem i arkitekturen. Efter en kraftig renovering i 2009 og de nuværende ejeres opdateringer, er ejendommen fuldstændig klar til overtagelse - her er intet overladt til tilfældighederne.
~
De rene linjer og husets arkitektur mærker du allerede ved ankomsten - et imponerede møde med de store glaspartier, indrammet af træets varme og de pudsede overflader, for slet ikke at tale om de rå naturskiffer som gør huset næsten vedligeholdelsesfrit. Huset er indrammet af skarpe bede, grøn beplantning og belysning, som giver facaderne et skulpturelt præg om aftenen. Her er gode parkeringsforhold, carporte,~udhus~og opladning til el-bil 'pakket ind' i det minimalistiske design.
~
Velkomsten vækker den nysgerrige gæst og leder til indgangen af boligen, som sker gennem den dejlige, private gårdhave. Her træder man ind i en stor entré, som er bindeled mellem husets rum. Lyset leder naturligt til husets alrum - et imponerende rum, som på samme tid er intimt og badet i lys fra de store vinduespartier grundet de eksklusive materialer. Her er kig til pejs og himmel, adgang til terrassen mod syd,~plads til hverdag og fest, mens det langstrakte snedkerkøkken med kig til gårdhavens kulisse binder rummet sammen.~ Fra stuen er her adgang til en 'voksenafdeling' med soveværelse og et nyt, lækkert badeværelse. Husets entré er meget rummelig og giver mulighed for et ekstra~værelse, udvidelse af badeværelse,~kontor eller bare plads, om man vil. Herfra er der adgang til endnu et lækkert badeværelse samt to store værelser med ovenlys. Begge har udgang til træterrassen mod haven. Den lille kælder er indrettet til det praktiske med bryggers og opbevaring, samt højloftet vinkælder til de gode dråber. En fuldstændig gennemrenoveret og spændende bolig.
~
Haven er et kapitel for sig og ligger som en lille lund mod åbne marker - her er store terrasser til sol og skygge, anneks til overnattende gæster og en privat gårdhave med udekøkken, udebelysning og en stor træterrasse. De gode transportmuligheder med station, bus og 45 minutter til Hovedstaden i bil er livsnerven, mens skoler, institutioner, foreninger og handlemuligheder 7 dage om ugen danner grundlag for den perfekte kombination for både unge og ældre.~Tibirke Bakker, Tisvildeleje og den langstrakte kyst mod Kattegat kun et stenkast herfra må ikke glemmes.