Indflytningsklar kvalitetsvilla med flotte detaljer og dobbelt carport
Velkommen til Merkurvej 20, hvor denne fantastiske villa byder på 162 m2 smuk gennemtænkt planløsning. Her venter et hjem, som er lige til at flytte ind i - og med en gennemtænkt planløsning, som imødeser børnefamiliens behov.
I vil bemærke den rolige beliggenhed i et hyggeligt villakvarter med et fantastisk naboskab. Begge biler kan parkeres i den integrerede carport. Hverdags-indgangen bliver oplagt gennem det praktiske bryggers som rummer god plads til hverdagens overtøj og plads til vaskefaciliteter. Gæster kan I byde velkommen fra den lyse og indbydende entré. Fra både bryggers og entré går man direkte ind i hjemmets hjerte, som er det store, lyse køkken-alrum med loft til kip - et fantastisk rum hvor I kan nyde mange hyggelige stunder med familie og venner - god plads både i hverdagen og hvis I skal være mange.
Køkkenet er nydeligt opført i lyse materialer og kogeøen giver jer gode betingelser for at være sammen som familie i fællesskab, når middage skal forberedes. I kan indrette jer med stor spiseplads - og om sommeren have direkte udgang til den solrige fliseterrasse, som skaber en fantastisk sammenhæng mellem inde og ude og som indbyder til at nyde middage under åben himmel i de lune sommermåneder. Her er læ og et meget privat udeliv, og hele sommeren et ekstra rum med åben himmel.
Fra alrummet kommer I ind i den hyggelige dagligstue via dobbeltglasdøre - og her vil I lade jer imponere over det skønne udtryk stuen rummer, loft til kip og store gulv-til-loft vinduespartier, som sikrer et fantastisk lysindfald.
Ejendommen byder på hele fire værelser, hvor I finder to af dem separat i hjemmets ene ende, hvor I ligeledes har glæde af hjemmets ene ud af i alt to, gode badeværelser, hvor I vil lade jer imponere over materialevalget. En oplagt teenageafdeling for familiens store børn. Nær alrummet er hjemmets 3. værelse placeret, mens det oplagte forældresoveværelse med walk-in closet og eget badeværelse med badekar & niche ligger i hjemmets modsatte ende. Alt i alt en fantastisk ejendom der skal opleves!
Ude venter den 1.003 m2 store grund med en skøn, solrig have der omkranses af hæk. Lige bag hækken er et grønt areal, som sikrer luft og privatliv i haven og på terrassen. Som en særlig gave er der højbede med egen urtehave - her høstes egne urter mv. I bosætter jer i et attraktivt område i Slagelse Østby med gode stisystemer, tæt på Lystskoven og med gåafstand til indkøb, skole og daginstitution. På cykel når I hurtigt Slagelses hyggelige bymidte, mens pendleren tilgodeses af den lette adgang til motorvejsforbindelser.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Lars Joachim Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse