Fint vedligeholdt ejendom med rigtig god kælder, beliggende med omkring liggende marker tæt på Øsby.
Her får man masser af muligheder for en håndværker, hobbymekaniker eller til dig, der bare gerne vil have noget ekstra plads. I ejendommens gamle stald er der indrettet fint værksted med flere lifte og eget varmeanlæg, anvendeligt til rigtigt mange ting.
Stueetagen er indrettet med ældre men fint spisekøkken i god størrelse og spiseplads. Derudover er der en kombineret spise / opholdstue med flot trægulv hvorfra der er udgang til vestvendt hyggelig terrasse.
Førstesal er med fint repos, stort soveværelse med skabsvæg og god udsigt, 2 værelser og stort badeværelse med bruseniche. Her er mange muligheder såfremt man ønsker en anden planløsning. Der foreligger arkitekttegnet forslag for dette.
Kælder med god højde, klinkegulv og gulvvarme. Her er flere disponible rum i boligstandard, samt et godt bryggers og egen indgang. Derudover er kælderen drænet og isoleret og er således særdeles anvendelig.
Huset er omgivet af en flot have med flere gode og ugenerte opholdspladser.
Derudover er der stor integreret garage med elport og nyere dobbelt carport med mindre udhus. Ejendommen er desuden udstyret med vandbåret solfangeranlæg som er med til at bedrage til varmt vand og gulvvarme i kælderen.
Tæt på ejendommen er der busstoppested og sikker cykelsti.
Lyder denne skønne ejendom som noget for jer? Så tøv ikke med at bestille en fremvisning.
Mulighed for hurtig overtagelse.