Vi har nu glæden af at byde velkommen indenfor på Fladbrovej 3A, hvor denne indbydende villa fra 1924 har hjemme. Her er der plads til, at børnefamilien kan flytte ind og finde sig godt til rette i dette nydelige hjem på 197 kvm, der i 2018 gennemgik en omfattende renovering!
Villaen fordeler sig på tre etager med en stueetage, hvor der i 2018 blev væltet vægge og sat nye vinduespartier i, hvilket åbner hjemmet op og giver en behagelig stemning. Gulvene beklædes af mosaikparket, og I får gulvvarme i stuer og køkken på stueetagen. I køkkenet er der opført hvide, grebsfrie opbevaringselementer med integrerede hårde hvidevarer.
Den åbne stue og de store vinduespartier prydes af et naturligt sollys, og herfra kan I træde ud på den sydvendte træterrasse. Resten af etagen udgøres af et soveværelse med ovenlysvinduer og et pænt badeværelse.
På førstesalen blev der i 2018 malet, og her får I to gode værelser med pæne detaljer samt et badeværelse, hvor der er stor bruseniche og mørke flisedetaljer. Bevæger I jer ned ad trappen til kælderetagen, finder I her masser af ekstra plads, der kan udnyttes efter jeres ønsker. Her er der også vaskerum og et nydeligt badeværelse.
Uden døre kan I glæde jer over den store terrasse, hvor der er god plads til det hele. Derudover er der lige blevet fældet træer og revet rødder op, så der er lagt an til en rigtig fin græsplæne. Afslutningsvis er der en stor flisebelagt indkørsel samt en rummelig garage med to porte.
Med en placering på Fladbrovej er I tæt på alle hverdagens nødvendigheder. Der er nemlig kort til både daginstitutioner, skole og indkøbsmuligheder, så hverdagen kan foregå nemt og bekvemt. I er samtidig tæt på både Gudenåen og skov, hvilket giver masser af muligheder for gode naturoplevelser lige i nærområdet. Nærheden til motorvejen gør det nemt at komme ind til Randers midtby på kun fem minutter, hvor I finder alle byens bekvemmeligheder.
Vel mødt!