Vester Tværvej 6 er hjemsted for en flot renoveret murermestervilla, som uden tvivl vil imponere jer allerede ved første øjekast - der er nemlig kræset for både inde- og udearealerne, og det hele tilsættes en attraktiv beliggenhed med skøn natur få minutters gang fra hoveddøren.
Murermestervillaen er opført i 1929, og den er opført med et klassisk arkitektonisk udtryk. Huset fremstår flot og velholdt, da det som tidligere nævnt er renoveret, og foruden husets mange etagemeter, venter der også en 780 kvadratmeter stor matrikel. Den er anlagt med indkørsel, carport, diverse skure og en rummelig garage. Dertil kommer den vestvendte baghave, som udmærker sig med et stort og solrigt swimmingpool-område - poolen kan opvarmes med vandpumpe, og som et ekstra plus venter der også hyggeligt anneks med gode anvendelsesmuligheder.
Hoveddøren byder indenfor til et stilrent hjem, som er renoveret med fokus på både funktionalitet og æstetik. I stueetagen byder planløsningen på en entré, et topmoderne badeværelse, en lysfyldt stue med brændeovn samt et fantastisk køkken-alrum, som udgør hjemmets omdrejningspunkt, da det også er herfra, der er udgang til terrassen. 1. salen byder på et anvendeligt multirum med adgang til en stor hems, ét stort værelse (med mulighed for at opdele det i to) og endnu et toilet. Kælderen afrunder hjemmet med endnu et badeværelse, et vaskerum og to disponible rum, og hele etagen står så flot som boligstandard.
Vester Tværvej udgør et lukket boligvænge med minimal trafik, og med denne beliggenhed er der kort afstand til alle hverdagens fornødenheder. Men det allerbedste er, at I fra hoveddøren kun har få minutters gang hen til de naturskønne stisystemer langs Gudenåen - selvom der ligeledes kun er 1,3 km til Randers St. og 1,5 km til midtbyen. Kort sagt: den ideelle kombination.