I ugenerede og naturrige omgivelser - i gåafstand fra hverdagens gøremål - ligger en unik og detaljerig villa, der tilbyder kvalitetsbevidste og moderne løsninger. Boligen råder over 192 kvm, og den egner sig kort sagt til veletablerede familier såvel som fx ægteparret med udeboende børn, der ønsker god plads i hverdagen.
Adressen er Skovsangervej 1, og her præsenteres I for en fuldmuret kvalitetsejendom opført i 2004 med et spændende arkitektonisk udtryk både inde og ude. I møder først og fremmest den 1250 kvm store matrikel, der er lukket og anlagt med fliseindkørsel, et stort græsareal, grøn beplantning samt skønne terrassemiljøer, hvor I har glæde af solen fra morgen til aften - den store og delvist overdækkede terrasse mod syd udmærker sig særligt, og da den ligger i forlængelse af boligens køkken-alrum, glider inde- og udearealerne på fineste vis sammen i sommermånederne.
Boligen fremstår stilren, lysfyldt og har den fineste udsigt over naturen takket være de store vinduespartier - I kan samtidig se frem til en veldisponeret planløsning i flere forskellige niveauer, hvilket giver hjemmet kant og karakter. Køkken-alrummet fungerer som husets centrum, og JKE-køkkenet byder på alt i hårde hvidevarer. Herfra kan I tilgå en separat forældre-/teenageafdeling bestående af soveværelse med et lækkert badeværelse, mens den anden afdeling rummer tre værelser samt endnu et badeværelse. Planløsningen sørger også for entré og et praktisk bryggers på samme niveau, og dertil kommer en lys stue med altan på 1. salen samt en underetage med opholdsstue.
Drastrup huser både skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter såvel som dagligvarebutikker, lægehus og meget, meget mere. Byens stisystemer fører trygt omkring, og som prikken over i'et har I praktisk skoven beliggende som en ekstra baghave.