NY PRIS NY PRIS - Velkommen til et godt Hybelhus Ved Billeskoven 5 i Godthåb. Fra vejen bliver du mødt af en indbydende facade med en dobbelt carport og et overdækket
indgangsparti. Herefter kommer du ind i en åben entré/fordelingsgang, hvor der er adgang til børneafdelingen og bryggerset.
Her er prioriteret et stort bryggers med flere funktioner. I enden er der lavet hævet vaskemaskine og tørretumbler, mulighed for
tøjsortering og plads til et stående tørrestativ. Derudover er der god opbevaringsplads i garderoben samt i skabene. Fra bryggerset har
du også adgang direkte ud til carporten. Når børnene kommer hjem med beskidte støvler, kan de smides her. Børneafdelingen består
af to gode værelser - hver med indbyggede skabe. Hertil hører også et luksuriøst badeværelse, hvor der er lavet ovenlysvindue,
badekar, shampoohylde og rummelig bruseniche.
Fra entréen og ind til køkken/alrummet kan du følge den flotte gang med gulv-til-loft vinduespartier langs den ene side. I
køkken/alrummet bliver du mødt af en åben spiseplads og et flot, hvidt køkken med egetræslameller. Her har vi lavet en kogeniche
med indbygget emhætte, som kamuflerer sig godt i overligger. Der er et skjult depotrum i køkkenet, så du får ekstra opbevaringsplads
til de store køkkenmaskiner og konserves.
Ved siden af køkken/alrummet ligger voksenafdelingen. Her kommer du først ind i soveværelset med et stort panoramavindue og et
walk-through-closet, som fører dig videre ind til det tilhørende badeværelse. I badeværelset er der et smalt gulv-til-loft vindue, som giver
et flot naturligt lysindfald. Ind til den store bruseniche er der en brusevinge i glas, som får rummet til at virke mere åbent og giver mere
lys i bruseren.
Fra køkken/alrummet er der et par trin ned til stuen, hvor der er ekstra højt til loftet. Her er der også lavet en siddebænk, hvor du kan
slænge dig med en god bog og et glas vin. I husets yderste hjørne bag stuen ligger kontoret, hvor der er plads til to skrivebordspladser.
Haven er anlagt og fremstår virkelig flot og eksempelvis indeholder den en overdækket terrasse samt belægning i sildebensmønster.
Godthåb, tæt ved Svenstrup J. Svenstrup J og Godthåb ligger ca. 10 minutter syd for Aalborg. Det er desuden blot 5 min fra bydelen
Skalborg og City Syd, som byder på mange shopping-muligheder i både Storcenteret, Shoppen, specialbutikker, biograf, spisesteder og
varehuse, som alle tiltrækker en lang række af befolkningen i oplandet. Godthåb har bl.a. egen skole og egen købmand, samt masser
af dejlige grønne områder ved bl.a. Godthåb Sø. Godthåb har et aktivt foreningsliv, og der arrangeres div. arrangementer i
forsamlingshuset såsom vinsmagning, fællesspisninger og dilettant, og det er med til at gøre byen attraktiv for mange.