Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukMed shoppingindkøbene svingende fra håndleddet har du med garanti allerede suset ned ad Vimmelskaftet, og måske har tanken strejfet dig, at der da må bo mennesker i nogle af disse gamle, charmerende bygninger. Der har du ganske ret, og i dag skal vi se nærmere på én af disse boliger. Roligt beliggende i en charmerende baggård er der allerede fra start malet et billede af et københavnerhjem på gammeldags manér, der naturligvis er istandsat efter alle kunstens regler, så kun de mest bevaringsværdige detaljer i dag fortæller historien videre.
Lejligheden kan tilgås på to måder: direkte fra Vimmelskaftet, som er enormt praktisk, når du har føjtet rundt i byen, eller via Klosterstræde, som bringer en øjeblikkelig autenticitet med sig, da baggården nås gennem en stor, gammel træport. Selve det hyggelige gårdmiljø er indrettet med siddepladser og herregårdsfliser, mens den enorme klatreplante giver et livligt spil til de gulmalede facader og rødsprossede vinduer.
Stemningen er sat fra start, når tredjesalslejligheden tages i nærmere øjesyn. Du kommer ikke udenom, at ejendommen fra 1857 automatisk tilfører personlighed til boligens 110 m2 med de skæve vinkler, som giver en helt særlig rumopfattelse og en unik helhed. Lejligheden består af entré, opholdsstue, spisekøkken, badeværelse og to værelser, hvoraf det ene har walk-in. Selvom der er gjort meget for at bringe lejligheden ind i det 21. århundrede med bl.a. pæne gulve, et romantisk køkken og et stilrent badeværelse, er intet sket på bekostning af sjælen. Den lever i særdeleshed videre i det smukke køkken, hvor kogenichen er et klasseeksempel på en ældre løsning gjort moderne, og samtidig er her alt i hårde hvidevarer, rigeligt med skabsplads og en hyggelig spiseplads midt i rummet.
Du har også den store stue og de to gode værelser, som spreder anvendelsesmulighederne gevaldigt ud som bl.a. hjem for singlen, den lille familie eller som dele-bolig for to unge mennesker.
Vil du bo her - med Strøget i baghaven og det kulturelle København for dine fødder - så ring til os på 32 11 00 10 og book en fremvisning med det samme!
Udskrivningsprocent (%) | 23,80 |
Kirkeskat (%) | 0,80 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Antal folkeskoler (Antal) | 61 |
Antal normalklasser (Antal) | 1.697 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 645 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 23,2 |
Kontantpris | 5.995.000 |
Ejerudgift pr. md. | 4.935 |
Udbetaling | 300.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 24.728 |
Netto ekskl. ejerudgift | 21.825 |
Henrik Kjær Kristensen
Estate City
Indehaver Ejendomsmægler MDEVurderingskonsulent for Totalkredit