Taglejlighed med stor altan og stort flot badeværelse - med mulighed for at lave det til en reel 3-værelses!
OMRÅDET:
Musikbyen i Sydhavnen er en skøn, lille plet centralt i København – og samtidig med den skønne Valbypark som nabo. Den nyetablerede strandpark ligger 5 minutter fra lejligheden, og Sydhavns Tippen, et fredet naturområde med udsigt over vandet, er ideelt til gåture. Der er gode, lokale indkøbsmuligheder, gratis parkering og nem adgang til motorvejsnettet. Offentlig transport med både bus og tog er lige om hjørnet. Sydhavnen har en skøn stemning med et spirende café- og kulturliv, bl.a. Bagerdygtigt, Rallys, og det fællesskabsorienterede kulturhus Karensminde tæt på. Banegaardens bæredygtige oase og South Harbour Café ved Sydhavn Station er også lige i nærheden. Desuden kører den nye buslinje 9A igennem området, og du har både Sjælør- og København Syd station tæt på. Den nye metro på Mozarts Plads er kun 7 minutters gang væk. Med cykel er du under 5 km fra Vesterbro og hurtigt ved Fisketorvet, Kødbyen og Hovedbanegården.
EJENDOMMEN:
Murstensejendom beliggende lige op til Valbyparken og Sydhavns Tippen. Ejendommen er hjemsted for ejerforeningen Kongsgården, som har fornuftige, lave fællesudgifter. Ejendommens faldstammer blev renoveret i 1997, og tag, facade samt vinduer i 2000. Dørtelefoner blev skiftet i 2014, og senest i 2018 blev vandrørene udskiftet. Der er indlagt kabel-tv i ejendommen, og køber står selv for tilslutning og betaling. Ejendommen har et pengeløst fællesvaskeri, som betales via fællesudgifterne, samt kælderrum til alle lejligheder. Derudover er der et hyggeligt gårdmiljø med græsplæne, borde-bænkesæt og fri parkering foran bygningen.
INDRETNING:
Virkelig sjælden planløsning udbudt i musikbyen i Sydhavnen. Entreen er lang og med flotte smalle fyrretræsplanker på gulvet. For enden af entren er der et rum, som er indrettet som et lille "bryggers" med vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelset i denne lejlighed er et kapitel for sig - Det er sjældent stort og kvadratisk med unidrain, indbygningsarmatur, væghængt toilet og flotte grå klinker. Køkkenet er med hvide fronter, et kvalitetskkken fra Designa som bare holder, og rummet er en rigtig god størrelse og med hyggeligt stort tag vindue. Lejlighedens 2 værelser er begge store og det ene har udgang til altanen, som reelt er ud til Rossinisvej og derfor afsides med langt vue ned mod haveforeningerne i horisonten. Man kan - hvis man vil - rykke køkkenet ind i et at rummene og dermed skabe endnu et soveværelse og et dejligt køkken-alrum og stue i et.
- Altan
- Kælderrum
- Parkering
- Gårdmiljø
- Vaskeri
- Cykelparkering
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Maria Bøttcher Krolack
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse