Flot indflytningsklar 2-værelses lejlighed i grønne omgivelser
Velkommen til denne fine velholdte 2-værelses lejlighed med fransk altan og et dejligt lysindfald.
Du bydes velkommen i entréen med god plads til sko og overtøj, og herfra har du adgang til et nydeligt brusebadeværelse og den rummelige stue. Entréen har åben forbindelse til køkkenet, hvilket giver en god rumfornemmelse og et godt naturligt lys. De lyse køkkenelementer rummer meget opbevaringsplads, og her får du bl.a. også vaskemaskine og opvaskemaskine. Stuen indrettes nemt med både spiseplads og sofaarrangement. Altandøren og det store vindue sørger for masser af lys samt den skønneste udsigt til ejerforeningens grønne plæner og mange æbletræer. Fra den franske altan kan de herlige grønne omgivelser nydes ekstra godt fra lejligheden. Ydermere får du et fint soveværelse med plads til garderobeskab. Lejligheden fremstår i pæn og velholdt stand, og har gennem årerne fået skiftet badeværelse, køkken og gulve overalt.
Beliggenheden er i top - lejligheden er tilbagetrukket fra vejen, og her er meget roligt. Udover ejerforeningens store grønne fællesarealer, får du mange gode naturoplevelser i nærheden af boligen. Du har f.eks. kort afstand til parkområdet Langedammen, Sjælsø og Eskemose Skov, ligesom indkøb, offentlig transport og Birkerød centrum er i kort afstand til adressen.
Her er gode fællesfaciliteter og mulighed for egen p-plads.
Lejligheden henvender sig til unge som ældre, og forældrekøb er en oplagt mulighed her!
Book en fremvisning allerede i dag hos Estate Birkerød på tlf. 3314 3460.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse