Kender du ikke Gershøj ? Så kør en tur ud i det blå, det tager ikke mange minutter ad naturskøn rute, når først du er kørt fra Holbækmotorvejen. Her finder du hyggelige Gershøj direkte ud til Roskilde Fjord med egen lille havn og kro.
Hvis du bliver lige så vild med området, som vi er, så vil vi glæde os til at byde dig velkommen på Strandbakken 3. Det ligger perfekt tilbagetrukket på en dejlig stor grund. Her er ikke så meget du kan gøre, for nuværende ejer har netop lavet det meste.
Hvis ikke du er til tæppe i stuen, så er der trægulve under. De store vinduespartier giver dejligt lys i hele stuen og inviterer haven indenfor året rundt. Du kan sidde og nyde varmen foran den indmurede pejs på den kolde tid af året, og rykke ud på den ny solterrasse når det er sommer.
Grunden er stor og smuk med flere buske og store, gamle træer. Her kan man både spille bold eller udfordre sine grønne fingre. Der er også et tilhørende skur/anneks, hvor der er plads til bl.a. redskaber og hynder. Hvis man vil anvende det som anneks, skal man påregne lidt arbejde.
Det tager kun ca. 45 min. fra København via motorvejen eller den nye broforbindelse ved Frederikssund. Så du behøver ikke planlægge hver en tur eller pakke bilen, for
det er lige rundt om hjørnet, i skøn natur - du måske ikke kender endnu.
En af de gode ting ved Huset er beliggenhed. De store træer, så man virkelig mærker og ser årstider i sin egen have. At huset ligger tilbage trukket fra vejen, så der er ro og man er helt ugeneret, når hækken lukker grunden. Også er et træhus bare perfekt som bolig.Lars
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse