Lad øjet hvile i horisonten og skuldrene sænke sig, når i ankommer på den hyggelige gårdsplads. Dette er ejendommen for jer, der
drømmer om et landligt liv med god plads til den store familie i rolige omgivelser med smuk udsigt over mark- og fjordlandskab.
Det er de færreste ejendomme, der kan matche Lille Vibyvej 38. Her venter en historisk bindingsværksejendom, der er
gennemrenoveret med respekt for husets originale karakter med de fineste materialevalg. Beboelsen ligger på en godt 3 hektar stor
matrikel med mange anvendelsesmuligheder, for eksempel heste- eller fårefolde, hobbylandbrug eller grøntsagsdyrkning. En
værkstedsbygning giver også mulighed for en mindre håndværksvirksomhed, eller god plads til at bygge og reparere på hobbyniveau .
Samtidig venter der en fortryllende have, som er anlagt med flere forskellige rumligheder, der hver især har en hyggelig atmosfære over
sig - vi kan bl.a. fremhæve den lange bugtende buksbomhæk, den granitbelagte terrasse med opmuret pizzaovn, en god gammel
køkkenhave, et ældre drivhus med vindruer samt den fantastiske frugthave bestående af 50 æbletræer med en skøn blanding af
gamle klassiske sorter.
Listen over moderniseringer er lang, og vi kan bl.a. oplyse, at ejendommens bindingsværk er totalrenoveret i 2019, og at det
velisolerede hus opvarmes af et nyt jordvarmeanlæg og med gulvvarme i hele stueetagen, inklusiv havestue. De nye dobbelte
hoveddøre er tegnet til huset med fokus på kvalitet og æstetisk samspil med ejendommens byggestil. Dertil er indgangen,
gæstebadeværelse og bryggers belagt med ølandsfliser i 2020, der sammen med de øvrige tilpassede materialevalg, skaber en
boligoplevelse i særklasse. Som endnu et plus er der i stueetagen mulighed for en særskilt boligafdeling bestående af entré, større
badeværelse og to værelser til fx teenageren eller overnattende gæster. Huset har en god loftshøjde på trods af ejendommens
bindingsværksstil, da der er gravet ekstra ud ifm. isolering og nedlægning af gulvvarme.
Stueetagen fordeler sig over to entréer, to værelser, to badeværelser, et bryggers og spisestue/opholdsstue med langbord, og et
landkøkken i direkte forbindelse med "stalden", der er hjemmets 70 m2 store multifunktionelle havestue med klinkegulv. Fra havestuen
er der adgang til fyrrum med plads til en stor kummefryser/opbevaring. Stalden har to nye dobbeltdøre mod hhv. syd og vestvendte
terrasser. I det eksklusive snedkerkøkken er der ikke sparet på detaljerne, et helt igennem skræddersyet køkken i mørkbejdset eg med
fingertappede skuffer og med integrerede hårde hvidevarer. Derudover en specialfremstillet messingvask, vola-armatur og lys
naturstensbordplade samt en stor flisebelagt kogeniche med et overdådigt fransk gaskomfur. Under det hvidmalede plankegulv findes i
øvrigt en kølig kælder til opbevaring.
Oppe på 1. salen bliver man overrasket af lange flotte stuerum over begge husets længer, der fremstår med udnyttelse af rum helt op til
kip og med stort lysindfald fra tagets mange vinduer. Herfra er der udsigt til fjorden, Kertemindes røde tage fra altanen og havens
hundrede år gamle plantantræ. Ved trappeopgangen findes et et badeværelse i forbindelse med et af etagens to soveværelser. I den
modsatte ende ligger husets master bedroom med udsigt til det store atelier over den gamle staldlænge. Her er der god mulighed for
indretning til pladskrævende kreative aktiviteter, hjemmearbejdsplads eller egen virksomhed fra adressen.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse