I den attraktive forstad Hatting ligger denne rummelige familievilla med sydvendt have og venter på at slå dørene op for dig. Her kommer du til at bo lige overfor SuperBrugsen, ligesom den lokale skole og Hattinghallen ligger i kort gåafstand fra adressen. Når du vil besøge vennerne i Horsens eller Aarhus, tager det ikke mere end henholdsvis 8 og 40 minutter i bil. Ejendommen er opført i 1877 og fremtræder velholdt og nydelig med nymalede facader og smukke bondehusvinduer med sprosser. Villaen er renoveret og istandsat gennem årene, men synlige spær er med til at bibeholde husets charme. Senest er der her i 2021 installeret fjernvarme. Boligen byder på 150 m2, som er fordelt på stueplan og første sal. Opholdsrummene består af et tosidet køkken med hvide fyldningslåger samt to lyse og indretningsvenlige stuer, der ligger i forlængelse af hinanden. Derudover er der et stort soveværelse, et bryggers og et badeværelse i stueplan. Førstesalen har yderligere tre værelser, hvoraf det ene har adgang til et lille disponibelt rum. I den hyggelige have kan du sidde dejlig ugenert og uforstyrret. Den er anlagt med masser af græs, der omkranses af nydelig kantbeplantning, og herudover er der en solrig terrasse/gårdhave, som ligger i læ af et hegn. Til ejendommen hører også to murede udbygninger - en bygning på 50 m2 med mulighed for at indrette lager, værksted eller lignende og en garage på 15 m2, hvor du kan stille græsslåmaskinen, havemøblerne med mere. Flyt ind i disse familievenlige rammer: Bestil en fremvisning af Storegade 7.