I Skovlunde Syd udbyder vi dette skønne hus med en attraktiv beliggenhed tæt på grønne områder. Her får I en totalrenoveret bolig med en tilbygning fra 2023, skøn have, og en moderne planløsning der bl.a. byder på loft til kip i værelser og køkken-alrummet, der ligger i åben forbindelse med en hyggelig stue.
Boligen er oplagt til børnefamilien eller de pladskrævende seniorerne, som kan se frem til et hjem, hvor alle kvadratmeter er godt udnyttet. Indretningen er gennemført ned til mindste detalje, og der er etableret et rummeligt badeværelse med separat bruseniche og god plads til opbevaring i møblementet. Køkkenet er holdt i en tidløs stil med mørke fronter, og der er installeret alt i hårde hvidevarer, inklusiv en opvaskemaskine. Et dejligt lys strømmer ind i alrummet fra den overdækkede terrasse, og ovenlyset i køkkenet og gangarealet bidrager til boligens gode lysindfald. Stuen giver et behageligt indtryk med flotte gulve, har adgang til husets tilbygning der byder på 3 store og lyse værelser.
Derudover består boligen af et ekstra værelse eller kontor, mens I fra en entre med vindfang kan tilgå bryggerset.
Med til ejendommen hører et stort, isoleret udhus, der blandt andet kan fungere som værksted eller anneks, og den lukkede have er anlagt, så den vil være nem at holde. Her er der shelter til de lune sommernætter, ligesom I kan nyde tilværelsen på store træterrasse, som nemt indrettes med havemøbler og blomsterkrukker. Alle betingelser er således til stede for et rigt udeliv, og den flisebelagte forhave kan både fungere som indkørsel og terrasse med morgensol.
Kvarteret er fredeligt med nærhed til et naturskønt område, og det tager kun fem minutter at køre til byens centrum, der stiller an med supermarkeder og s-togstation. Den gode infrastruktur sørger for, at I nemt kan komme på motorvejen, og på den måde er beliggenheden ideel for pendlerne, der måske dagligt søger mod andre dele af hovedstadsområdet. Således kan alle hverdagens behov let dækkes inden for kort afstand af boligen, hvor I også finder skoler og daginstitutioner, skulle I få brug for det.
En totalrenoveret ejendom, som vi glæder os til at introducere jer til - kontakt os gerne for en fremvisning.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse