Lyst og indbydende rækkehus i Måløv med altan - døre og vinduer er skiftet i 2024
Det er næsten en underdrivelse at kalde dette velindrettede rækkehus for lyst, for et bedre samarbejde med dagslyset er svært at finde. Ovenikøbet er Myrholmen 22 en skøn og velindrettet bolig fra 2004, som med tre værelser og to badeværelser udgør en god base, uanset om I har hjemmeboende børn eller ej.
Selv efter et omfattende vokseværk er de grønne områder og rekreative arealer stadig en stærk del af Måløvs DNA. Omkring jer finder I både Balsmosen, Kongemosen og Stormosen inden for gåafstand, og alligevel har I kun 850 meter til bymidten, der ud over S-togsstationen byder på et par supermarkeder og specialforretninger. I det umiddelbare nærområde ligger gode pasningsmuligheder, ligesom I også har Balsmoseskolen i nærheden.
I praksis deler I blot ydervægge med en enkelt nabo, da carporten udgør en buffer til den anden side. Udeområderne fordeler sig over en østvendt forhave og en vestvendt baghave, og da grunden i alt er på 258 m2, er havearbejdet hurtigt overstået. Det skyldes ikke mindst, at en betragtelig del af baghaven indgår i den store fliseterrasse, og I får ovenikøbet yderligere et uderum i form af en skøn altan.
Med 134 m2 over to etager sørger boligen for en naturlig opdeling mellem fællesarealer og private rum. De tre værelser ligger på første sal, og alle har ekstra store vinduespartier, men lysindfaldet er alligevel bedst i det rum, hvor altanen er tilknyttet. Etagen afrundes af det ene badeværelse, mens det andet ligger sammen med bryggerset ved entréen.
Slutteligt runder vi det skønne opholdsområde, der byder på stue og køkken i åben forbindelse. Køkkenet er udført med hvide elementer og greb i børstet stål, mens træbordpladen suppleres af granit ved komfuret, så der er mulighed for hurtig afsætning af potter og pander. Desuden har den indbydende stemning glæde af en rød tråd i inventaret, som fremstår i pæn stand. Og dermed er boligen naturligvis indflytningsklar.
Kontakt os for en fremvisning med det samme.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Matias Egelund
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse