Rummelig familievilla med god beliggenhed
Børnefamilien kan nu kalde en 191 kvm stor villa med mange indretningsmuligheder for "hjem". Den ligger roligt ved grønne arealer samt tæt på Hovedgaden og stationen, og derudover kan I bl.a. glæde jer til hele seks værelser og en masse dejlige terrasser.
Rumfordelingen er særdeles god med masser af plads, familien kan brede sig på. I stueplan har køkken-alrummet med dobbeltdøre ind til både stuen og ud til den sydvendte terrasse, så der skabes et dejligt flow mellem samværet såvel som inde- og udelivet. Samtidig gemmer boligens seks værelser på et væld af indretningsmuligheder, for her kan I få plads til alle børnene, et hjemmekontor og meget mere.
Der er tre værelser på hver etage, og mens husets nedre plan afrundes med to badeværelser og et rummeligt bryggers/entré, byder endnu en stue sig til på førstesalen, hvor synlige spær går på tværs af loftet, der strækker sig til kip, og solstrålerne falder ned gennem ovenlysvinduer. Heroppe kan I yderligere lade frisk luft strømme ind ved at åbne døren til de to uderum, som kan tilgås fra hvert sit værelse.
Haven udgør et hyggeligt helle, hvor "plads" også er et nøgleord, for her kan børnene lege under åben himmel, mens I selv nyder freden på en af de indbydende terrasser. Solen tilsmiler jer fra flere verdenshjørner, og der er ganske enkelt ideelle betingelser for at slappe af med en kop kaffe, en frokost eller grillmiddage på de lune fliser. En carport og et udhus fortil sætter det perfekte punktum for matriklen.
Huset placerer sig roligt i rammerne af dejlig natur med skønne arealer, hvor I også kan slå jer ned. I nærmiljøet finder I desuden både skoler og institutioner, ligesom I heller ikke skal langt væk for at lokalisere Hedehusene St. og Hovedgaden, hvor hverdagens bekvemmeligheder ligger som perler på en snor. Fra stationen er der tilmed bare 20 minutters togtur til hjertet af København, så I kan nemt skifte hjemmets idyl ud med brosten og byliv.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Burak Aydin
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse