Glæd jer til at tage med på en fremvisning til denne herskabelige villa, der udseende- og indretningsmæssigtdanner rammen om familieliv og nærvær. På C L Ibsens Vej 29 rejser sig nemlig en elegant murermestervilla fra 1904, der formår at favne hele familiens behov, hvad end I befinder jer indenfor på de 286 etagemeter, udenfor på den 902 kvadratmeter store grund eller rundt i området, som kombinerer naturidyl med hverdagens praktikaliteter.
Boligen opfylder alle de krav, den kræsne boligkøber måtte have, og det vil I også erfare, når I bevæger jer indenfor i stueplan. Entréen afløses hurtigt af det skønne køkken-alrum, og rummet indbyder til til familie hygge under madlavningen. Herfra kan I desuden slå dørene op til den sydvendte træterrasse, som giver afsæt til haven. Fra alrummet er der direkte udgang til den fortryllende udestue, hvor I kan opleve årstiderne skifte helt tæt på, og videre adgang til de to stuer en suite. Lysindfaldet og loftshøjden er en wow-faktor i sig selv, men kigger I rundt, vil de herskabelige døre den betagende stukkatur klart løbe med opmærksomheden.
Førstesalen er holdt i samme charmerende stil med gennemgående fletparket, hvad end I befinder jer i de tre store værelser eller i det mindre, som er oplagt at anvende til hjemmekontor. Foruden de fire værelser kan I se frem til et elegant, stort badeværelse med badekar og separat bruseniche samt toilet og vask. Den gode indretning er langt fra færdig med at imponere, for I mangler at besøge den fulde og tørre kælder i boligstandard; her venter et depotrum, endnu et badeværelse med badekar, toilet og vaskefaciliteter samt flere gode disponible rum, hvoraf det ene har gulvvarme.
Det føles næsten majestætisk at træde ud på den sydvendte træterrasse, når solen hviler på dækket. Trappen fører videre ned til endnu en træterrasse, som ligger i niveau med havegrunden, og straks får I mulighed for at udforske den meget private, sydvendte have med kvæder, figner, æbler, pærer, blommer og plads til aktiviteter og leg. Desuden får I egen carport, og der vil være mulighed for at koble sig på fjernvarme.
Villaen placerer sig på en stille vej, og I vil få et væld af skoler at vælge mellem, da både Gentofte Skole, Tjørnegårdsskolen, Vidar Skolen, Busses Skole og Skovgårdsskolen alle ligger inden for kort afstand, og Tjørnegårdsskolen ligger blot 450 meter fra adressen, hvilket gør børnenes hverdag lidt ekstra overskuelig. For familiens mindste er der ligeledes vuggestue og børnehave rundt om hjørnet, og i fritiden kan I sætte kurs mod Gentofte Sportspark med store boldbaner, skøjtehal og alt, hvad hjertet begærer inden for sportens verden. I kan gå på opdagelse i Gentoftegade med supermarkeder, specialforretninger, restauranter, apotek, biograf og bibliotek, og har I bare brug for at slappe af i en smuk kulisse, kan I tage til Gentofte Sø, Brobæk Mose eller Bernstorffsparken.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse