Er du lokalkendt i Virum, er der stor sandsynlighed for, at du har bemærket den gulpudsede, firelængede gård, der ligger i hyggelige Virumgade midt i byen. Her har vi lige nu den sjældne fornøjelse af at udbyde det tidligere stuehus, som byder på knap 200 generøse kvadratmeter, som er nænsomt og respektfuldt renoverede. Her får du charme, atmosfære og finurlige detaljer til overflod.
Gården er fra 1881 og var det første bondehus i byen med tegltag, hvoraf navnet Teglgaarden kommer fra. Den består som sagt af fire længer, der i dag er indrettet som separate boliger. Derudover er der en stor fælleshave med trampolin, frugttræer og bærbuske.
Naboerne er søde, og her bor mange børn, som elsker deres helt eget Bulderby lige her midt i Virum. Husets hyggelige gårdhave har en flot blomstrende klematis, der vokser langs gårdhavens muren og indeholder bl.a. geranier, syrener, pæoner, lavendler og roser.
Indenfor i huset holder plankegulve, synlige bjælker og talrige sprossede vinduer historiens vingesus i live, mens lækre detaljer bringer boligen til nutidige standarder uden at ødelægge charmen. Her er således et splinternyt badeværelse på første sal, men naturligvis holdt i en stil, der både matcher dagligstuens franske døre og sirlige loftroset samt køkkenets landlige design.
Der er gulvvarme i stueplan, som byder på hele tre stuer, køkken, bryggers, badeværelse og entré, mens førstesalens to værelser og en brugbar repos med mange muligheder. Til huset hører også en dejlig havestue, som ikke tæller med i boligarealet, så det er et yderst rummeligt hus med plads til samvær, privatliv og hobbyer.
Virumgade er i sig selv et fantastisk sted at bo. Du er tæt på sø og skov og også tæt på indkøb, S-station og landets bedste skoler.
Hvordan kan man næsten ønske sig mere? Bestil en fremvisning, hvis du vil nå det, før det er for sent.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse