Når du flytter ind i denne lyse og indbydende etplansvilla i Hundested, får du en fornemmelse af at være dus med himlens fugle og skovens grønne træer. Huset ligger nemlig lige over for Magasinskoven, men alligevel tæt på alle hverdagens bekvemmeligheder. Den giver dig tilmed en fleksibel planløsning med et skønt opholdsmiljø og mulighed for selv at præge antallet af værelser.
Huset ligger højt i terrænet og behageligt tilbagetrukket på grunden, så du får en følelse af at bo ugeneret med direkte kig ind i skoven på den anden side af vejen. Du har dermed nem adgang til fredelige gåture med udsigt ud over byen og vandet mod vest. Samtidig er der kort afstand til skole, indkøb, fritid og offentlig transport, ligesom Hundesteds havnemiljø kan nås på 15 minutter til fods. Der er heller ikke langt til Lynæs, der rummer flere vandsportsaktiviteter, havnebad og meget andet.
Ejendommens arkitektoniske stil leder tankerne hen på Arne Jacobsen og skiller sig positivt ud fra mængden med en speciel taghældning, hvide facader og store vinduespartier i hele husets bredde. Disse velsigner boligen med et fantastisk lysindfald. Huset er flittigt vedligeholdt løbende og fremstår i indflytningsklar stand.
Boligen måler 130 velfordelte kvadratmeter og et tilbygget anneks, som hvilket bringer det samlede antal op på 148. Opholdssektionen tæller en stor stue med brændeovn, fine parketgulve og terrasseudgang i åben forbindelse med et alrum, der - hvis behovet opstår - kan laves til ekstra værelse.
Derudover får du to værelser, herunder et regulært med terrasseudgang, et flot køkken med spiseplads, et badeværelse med gulvvarme og en entré. I annekset er der bryggers og et disponibelt rum i boligkvalitet med separat indgang.
Haven har flere hyggelige solkroge og er helt privat bagtil, hvor solen dukker op om eftermiddagen. Den har desuden frugttræer, et valnøddetræ samt egern og andre charmerende smådyr på jævnlig forbifart. Endelig er der en garage oppe for enden af indkørslen.
Hundested har gennem de senere år gennemgået en meget positiv udvikling, en udvikling der ser ud til at fortsætte de kommende år. Havnen er det helt store motor med restauranter og caféer der tilbyder alt fra fisk til røde bøffer. Glaspusteri, bådebyggeri, fiskeforretning og optiker er bare nogle af de øvrige forretninger i området. Ens for alle er den skønne beliggenhed på havnefronten, som en stor del af året trækker en del gæster til, både lokale og turister.
Lyder dette som et hus for dig ? Så kontakt os på 47985225, så arrangerer vi en personlig fremvisning.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse