Denne velholdte villa i 2. række til vandet i Strøby Egede giver dig det bedste af to verdener i form af en familievenlig planløsning med fire værelser og et charmerende indre, der leder tankerne hen på sommer, sol og varme. Til huset hører en lukket baghave med flere solkroge, mens naturen såvel som alle hverdagens bekvemmeligheder ligger lige om hjørnet.
Det store fortrin ved husets placering er den korte afstand til en dejlig badestrand, som er et sikkert hit om sommeren. Fra adressen er der kort afstand til skole, daginstitution og indkøb, ligesom nærområdet også byder på flere grønne områder, søer og skov. Vejens øvrige beboere er tilmed flinke og hjælpsomme, og er der behov for at pendle, kan Køge nås på 10 minutter og København på 45 minutter. Desuden er der to minutter til nærmeste bustoppested og et fornuftigt stisystem til skolen, så børnene kan undgå større veje på cykel.
Huset præsenterer sig på charmerende vis ude som inde. Udefra fremtræder det med lyseblå træbeklædning, mørkt sadeltag og hvide sprossevinduer. Det daterer sig til 1965, men er omkring årtusindeskiftet ombygget to gange og siden opdateret løbende, så det i dag syner klar til indflytning.
Alt er moderniseret med respekt for den oprindelige stil, så sommerhusstemningen er bevaret med blandt andet synlige loftsbjælker, trævægge og en brændeovn, der spreder hygge.
Boligens hjerte er det charmerende opholdsmiljø, hvor køkken, spisestue og opholdsstue ligger i åben forbindelse, forskudte plan og har loft til kip. Udover fire gode værelser tæller boligen to badeværelser og en entré. Alle vådrum har gulvvarme.
Både foran og i den lukkede baghave, som er let og overkommelig, kan solen nydes i alle døgnets solskinstimer, og til maj blomstrer rododendronen, mens æble-, pære- og mirabelletræer blot gør haven mere hyggelig. Foran er der i øvrigt stor indkørsel.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse