Denne lyse villa på Juvelvej 8 er det helt rigtige valg for jer, der søger en familievenlig bolig i gåafstand til vandet, skole og indkøbsmuligheder. Villaen tilbyder nemlig hele to badeværelser, et lækkert alrum med nyere køkken fra HTH og tre gode værelser.
Villaen er fra 1989 og er løbende blevet istandsat gennem tiden. Senest med et nyt mørkeblåt køkken fra HTH, der blot har 4-5 år på bagen. Køkkenet danner rammerne for husets samlingspunkt, nemlig det store køkkenalrum, der åbent forbundet til stuen. Huset tæller i alt tre værelser - en forældreafdeling med et soveværelse og eget badeværelse, samt en afdeling med to børneværelser i forbindelse til køkken og bryggers. I opholdsrummet og værelserne pryder et flot, lyst egetræsparket gulvene, som i badeværelser og bryggers erstattes af hvide klinker - begge badeværelser med gulvvarme under.
I alrummet er der store vinduespartier samt en terrassedør, der skaber åben forbindelse til et solrigt terrasseområde med fliser, der kan nydes i sommerhalvåret. I haven finder I mange små hyggelige kroge, der er perfekte til afslapning for de voksne og leg for børnene. Ejendommen byder desuden på en carport og et udhus til redskaber, cykler osv.
Ikke alene huset tilbyder gode forudsætninger for børnefamilier, det samme gør sig i høj grad gældende for beliggenheden. Villaen ligger nemlig på en lukket vej, hvor der i de seneste år er kommet mange børnefamilier til. Der er etableret stisystem hele vejen til den nærmeste skole, som ligger ca. 400 meter fra adressen, og indkøb er også at finde indenfor kort afstand. Det samme gør sig gældende for vandet, der ligger ca. en kilometer fra adressen.
Alt i alt en dejlig familievilla i et børnevenligt område tæt på vandet, skole og indkøb. Book en fremvisning hos Estate Køge.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse