Indstil GPS'en på Bøgevej 1 i Lille Skensved, hvis du leder efter en ægte 60'er charmetrold med masser af muligheder og potentiale. I udgangspunktet byder boligen på en kæmpestor vinkelstue, to hyggelige soveværelser, et praktisk køkken, et bryggers og et badeværelse med gulvvarme, og hele herligheden ligger på en solrig hjørnegrund med flot gammel beplantning.
Huset er opført i 1966 og har tidstypiske træk som rå murstensvægge og fletmønstret parketgulv, som skaber en unik og varm atmosfære. Indretningen passer fint til den spirende børnefamilie, og drømmer I om et ekstra værelse til lillesøster eller lillebror, er der mulighed for at dele stuen op, hvilket den har været før. I den forbindelse kunne I også overveje at lægge væggen ned og skabe direkte forbindelse mellem køkken og stue, hvis I ønsker en mere moderne planløsning.
Udendørslivet venter i den rummelige, solrige have, som tilbyder de perfekte rammer til leg, afslapning og samvær. Den flot opvoksede beplantning giver en frodig, grøn ramme om græsplænen, og enkelte store træer danner flotte skyggebilleder på græsset, når der kommer blade på. Haven vender helt rigtigt, så der er sol på terrassen stort set hele dagen.
Derudover er beliggenheden også lige i øjet. Den nærmeste børnehave ligger kun 200 meter væk, indkøbsmuligheder finder du blot 400-500 meter herfra. Endelig kan I cykle til både Skensved Hallen og Højelse skole på 10-15 minutter.
Kom ud og få en fremvisning - og lad eventyret begynde.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse