Tæt på alle hverdagens fornødenheder ligger denne fine etplansvilla på en lukket villavej. Området er fredeligt og børnevenligt ligesom der kun er kort vej ind til Nykøbing Centrum.
Boligen er opført i 1964, men er holdt flot og står i dag klar til nye ejere kan flytte ind. Gulve, vægge og lofter er lyse med undtagelse af køkkenet, hvor et mørkt gulv skaber en flot kontrast til de hvide, grebsfri elementer.
Huset hjerterum er stuen, som har et ekstraordinært godt lysindfald, fordi hele den sydvestvendte væg er dækket af vinduer. I hjørnet, hvor væggene mødes, står en brændeovn og spreder varme og hygge.
Foruden stuen byder huset på bryggers, badeværelse og køkken, og endelig er der to soveværelser, hvoraf det ene tidligere har været delt i to og derfor snildt kan deles op igen ved hjælp af en dør og en gipsvæg.
Fra stuen er der direkte udgang til haven og det fantastiske terrassemiljø, som løber om det sydlige hjørne af huset. Haven har nedgravet trampolin og en græsplæne med plads til leg. Til ejendommen hører også en carport og et udhus.
Fra adressen er der både daginstitution, busstoppested, skole, idrætshal og supermarked indenfor en radius af 800 meter, mens skoven og kysten er indenfor 900 meter herfra.
Book en fremvisning, hvis det lyder som noget for dig.