Hjertelig velkommen til denne dejlige ejendom på Bjerrebyvej på Tåsinge.
Huset ligger smukt midt på Tåsinge omkranset af marker og tæt på selve Bjerreby. Der er kun 5 minutters kørsel til Skovballe Havn, som er et godt udgangspunkt for sejlads, jagt og fiskeri i det Sydfynske Øhav.
Der er masse af plads til udfoldelse på den 1.791 m2 store grund og haven indbyder til både boldspil og leg. Er I til den store køkkenhave eller friske æg fra egne høns, så kan det nemt etableres.
Når der skal slappes af, er der god mulighed for det på den store terrasse. Her kan der spises frokost og grilles med venner og familie. Dette med udsigt ud over markerne, hvor man kan observere dyrelivet.
Ejendommen er løbende istandsat og fremstår i dag som en dejlig lys og moderne bolig med mange gode detaljer. Her er fritlagte hanebånd, brændeovn, gulvvarme, hævede lofter, indlagt fibernet, kalk bwt anlæg og meget meget mere.
Huset indeholder bryggers med adgang til lyst badeværelse, stor stue/spisestue med brændeovn samt et charmerende køkken med god bordplads. På 1. sal er der et stort repos, soveværelse og børneværelse. Til ejendommen er der endvidere en god carport, et kombineret redskabs-/fyrrum samt et ekstra redskabsrum.
Beliggenheden er ideel for alle, der drømmer om det gode liv på landet og alligevel ikke langt fra byen. Der er ikke langt til skoler, daginstitutioner og indkøb, der ligger 5 minutters kørsel fra ejendommen. Svendborg centrum nås på kun 15 minutter.
Herudover må vi ikke glemme at nævne, at man i det lille hyggelige samfund har godt sammenhold, hvor man her tit mødes til fællesspisning, banko, juletræsfest, dilettant eller hvad det nu kan være af arrangement i det lokale forsamlingshus.
Tag med os ud at se denne meget velholdte ejendom. Vi glæder os til at se Jer.