Skøn og yderst velholdt 1-plansvilla
Der er ikke en finger at sætte på denne vinkelvilla. I hvert fald ikke, hvis I søger en velholdt bolig, hvor I kan se frem til et langt og trygt familieliv. Her kommer hverdagen til at glide, og man undrer sig ikke over, at sælger har valgt at blive boende, siden de i 1994 flyttede ind ved husets opførelse.
Det er tydeligt, at der i de forgangne år er passet godt på huset, for alt fremstår velholdt og opdateret til tidens standarder. Blandt andet er begge badeværelser renoveret, og det samme er køkken-alrummet, og i husets opholdsrum samt i bryggerset breder flotte, sorte klinker sig med gulvvarme, der luner under fødderne. Væggene er hvidmalede, inventaret er tidløst, og der er sågar lavet loft til kip i stuen. Med andre ord er hjemmet helt indflytningsklart, så I blot kan rykke ind på de fire gode værelser, der sammen med de to badeværelser skaber en naturlig børne- og forældreafdeling. Endvidere er der ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Udenfor venter en stor, jævn græsplæne, hvor robotplæneklipperen klarer størstedelen af arbejdet, så I istedet kan bruge tiden på den fine terrasse. Det praktiske udgangspunkt fortsætter derudover med integreret carport, solvarmeanlæg samt løbende udvendige forbedringer.
Fra adressen forgrener stisystemer sig ud og sørger for, at jeres børn kan gå til skole samt sports- og svømmehal helt uden at skulle ud på offentlige veje. Allerede fra en tidlig alder kan de altså skabe sig et selvstændigt børneliv her. Nærmeste legeplads ligger også lige oppe ad vejen, og med en beliggenhed i den sydlige del af Egtved får I også skoven tæt på. Daginstitution og indkøb har I ligeledes lige her i byen, mens pendleren vil stille sig tilfreds med, at det blot tager 20 minutter at køre til større byer som Kolding, Vejle og Billund.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse