Straks ved ankomsten til Baunevej, er det udsigten der drager én. Fra såvel alrummet, stuen og den dejlige altan, er der en storslået og langstrakt udsigt, hvor årstidernes skiften kan nydes i fulde drag.
Nuværende ejer har gennem de sidste år, renoveret ejendommen med nyt badeværelse, nyt køkken, gulvvarme, enkelt vinduer m.m. Dog, er her stadig mulighed for at sætte sit eget præg til dette dejlige hus og få et nutidigt hus til hele familien.
Indeholder i underetagen: Badeværelse med kar, disponibelt rum med mange muligheder, fyrrum, vaskerum samt stort disponibelt rum med uanede muligheder og med udgang til haven.
Indeholder i stueplan: Hyggelig indgang med rå mustensvæg samt opgang til 1. sal. Her er flot og nyt badeværelse med gulvvarme. Det hvide og flotte køkken er i åben forbindelse til det store og lyse alrum. Her er direkte adgang til den store opholdsstue, ligeledes med rå murstensvæg, mulighed for brændeovn samt udgang til altanen. Herfra er der en fantastisk udsigt over Grejsdalen.
Indeholder på 1. sal: Stort repos med opgang til loftet. Her er 3 fine værelse, hvoraf specielt det ene er stort og lyst og med udsigt.
Haven er anlagt som både nytte- /pryde- og nydehave. Her er masser af "rum" og muligheder til både leg og hygge.
Til huset hører garage og gode parkeringsmuligheder på grunden.
Et hus, i den skønne natur og med let adgang til centrum af Vejle.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse