På attraktive Lægårdvej kendetegnende for bl.a. kønne patricer- og helt nye arkitekttegnede villaer ligger dette smukke byhus. En klassisk patriciervilla med fine gesimser, vinduer med sprosser og sort glaseret tegltag i flot kontrast til de røde murstensfacader m.m. Et minut fra Nørreportcentret som er placeret i forbindelse med gågademiljøet og max 500 meter til byens anlæg med grønne områder, søer og friluftsscene m.m. Cykelafstand til både vuggestue/børnehave/fritidshjem og den populære Rolf Krake Skole.
Løbende delvis moderniseret - senest hele husets 1. sal i lækker og nutidig stil med inddragelse af original charme. Her er troldtektlofter til kip med synlige bjælker, flotte sildebensgulve og det smukkeste badeværelse med både badekar og bruseniche. Desuden indbyggede vaskefaciliteter bag smagfuldt og nøje udvalgt Svaneinventar. Foruden badeværelse indeholder 1. salen 2 dejlige børneværelser og rummeligt soveværelse med eget walk-in og udgang til sydvendt altan.
I stueplan træder man i husets entre med original trappe til 1. sal og adgang til kælder. Her ses desuden originale fyrretræsgulve og malede døre m.m. Stort køkken/alrum med plads til langbordet og udgang til sydvendt have. Udskiftet flot køkkeninventar som passer perfekt til husets stil. 2 sammenhængende stuer adskilt af smuk original glasdør samt renoveret badeværelse med bruseniche.
God kælder med egen indgang og masser af brugbare disponible rum. Kælderen fremstår "rå"
klar til modernisering. Og her er mulighederne mange! F.eks. etablering af vinrum/viktualierum, hobbyrum, værksted, vaskerum, fitnessrum - kun fantasien sætter grænser og er gode ekstra m2 "oven i hatten"!
Indkørsel til bagvedliggende carport og sydvendt lukket have omkranset af stakit. Her er fliseterrasse tæt ved huset, legeområde med bl.a. gyngestativ og i øvrigt græsplæne m.m.