På Østerbrogade og hjørnet til Svinget ligger dette hyggelige byhus. Gennemførte facader med hvide dannebrogsvinduer i fint samspil med det lysegrå vandskurede ydervægge. Desuden sort betontag, hvor husets oprindelige, charmerende og dekorative gesimser støder op til.
Indgang via havelåge til husets hyggeligt afskærmede gårdhavemiljø. Her er terrassen delvist overdækket og der er en lille fin grøn plet af en græsplæne samt pæne bede. Desuden havedam og bagerst på den i alt 215 m2 grund er en tilhørende carport med redskabsrum og lukket port til vejen.
I alt 92 hyggelige og godt udnyttede m2 med f.eks. charmerende afhøvlede fyrretræsgulve, brændeovn og tidløst inventar. Indrettet med kombineret entre og bryggers, hvor der er vaskefaciliteter under trappen til. 1. sal. Køkken med pænt kirsebær/hvidt køkkeninventar, dejlig todelt opholdsstue med brændeovn og badeværelse med hvidt inventar og bruseniche.
På 1. sal repos, hvor der er dejligt lysindfald og god plads til f.eks. kontorindretning, ekstra stue etc. Yderligere et stort soveværelse, hvor skunken er optimal udnyttet til skabsplads.
Gåafstand til centrum, så fra boligen er der rig mulighed for, at handle i f.eks. gågademiljøets specialbutikker samt benytte sig af byens kulturliv - Musikteatret, museer, biografen, restauranter og cafeer m.m. Få minutter til dagligvareindkøb og ønskes en motionstur er det oplagt, at tage de gode stisystemer langs med åen. F.eks. mod byens Vandkraftsø med smuk varieret natur omkring.