Flot familiebolig til salg i nyere villakvarter på Ravnsøvej 41, Alstrup. Alstrup er en ny bydel i den vestlige del af Holstebro. Et velfungerende kvarter tæt på skoler, institutioner, videregående uddannelser, fritidsfaciliteter, gode indkøbsmuligheder, gode stisystemer m.m.
Denne gennemtænkte moderne villa blev opført i 2022 og byder på imponerende 200 kvm boligareal, 28 kvm overdækket terrasse samt en 62 m2 stor garage.
Træ-/alu. vinduer, gulvvarme, Troldtekt lofter, ovenlysvinduer, spots, udendørsbelysning, i opholdsstuen, på forældre badeværelset og i alle værelser er der havedør til fliseareal, stort fliseareal med flere skønne terrasser rundt om huset, særskilt terrasse klargjort med strøm og vand til vildmarksbad m.m.
Høj kvalitet og rummelighed med højt til loftet og ovenlysvinduer, der giver masser af naturligt lys. Entre, fordelingsgang til tre gode værelser og rigtig flot badeværelse. Skønt lyst køkken/alrum med "køkkenø" med plads til to barstole, strøm i begge ender af køkkenøen, Grohe armatur med kogende vand, to ovne (begge med damp), udgang til terrasse og stort viktualierum med hylder fra gulv til loft. I køkken/alrummet er der forberedt til alkove, vinrum etc (der er "indhak", hvor der er installeret spots og strøm). Opholdsstue med udgang til en overdækket terrasse, hvor du kan slappe af og nyde haven. Forældreafdeling med fordelingsgang til soveværelse med adgang til walk-in, kontor og rigtig flot og stort badeværelse med dobbelt brus, indbygget shampoohylde, havedør og så er der desuden forberedt vand til udebrus. Denne bolig har virkelig meget at tilbyde og skal opleves.
Rullegræs og ligusterhæk. Der er klargjort strøm til robotplæneklipper på begge sider har huset.
Rigtig fin dobbelt garage ideel til eksempelvis festlokale eller multirum og med direkte adgang til bryggerset.
Nem adgang til motorvej.