Skave er et velfungerende lokalsamfund ca. 13 km øst for Holstebro. Her er skole, børnehave, idrætshal og mulighed for bl.a. dagligvareindkøb. Den fredelige stikvej, hvor denne velbyggede villa ligger, er i et nyere udstykket kvarter - trygt, børnevenligt og med et rigtig godt naboskab.
Villaen er i et plan og fremstår med pæne lysegule murstensfacader, valmet sort betontag og vinduer. Foruden et boligareal på i alt 142 m2 har villaen en tilhørende rigtig god og funktionel garage. Opført i samme facadestil som boligen og er på i alt 48 m2. Her er bl.a. elport, troldtektlofter samt indrettet værksted, hvorfor bygningen, foruden at være garage, er et oplagt hobbyrum, gildesal etc. Desuden er garagens placering ret gennemtænkt, såfremt en evt. tilbygning til boligen med integrering af garagen skulle blive aktuel.
I alt 914 m2 grund med stor og skøn sydvestvendt træterrasse. Herudover stort set græsplæne med legefaciliteter til børnene. Omkranset af stakit og hæk, hvorfor man er dejlig ugeneret. Flisebelagt areal foran og op mod husets indgangsparti og desuden et godt cykelskur.
Man træder indenfor i husets entre med godt bryggersafsnit og adgang til 2 værelser. Desuden et dejligt badeværelse med bl.a. bruseniche og gennemført smukt snedkerlavet inventar. Inventar, som går fint igen i husets andet badeværelse i voksenafdelingen. Yderligere et værelse samt stort køkken/alrum med lofter til kip og franske døre til hyggelig opholdsstue. Voksenafdelingen er indrettet med soveværelse og gennemgang via garderobe med god skabsplads til husets store badeværelse med bruseniche.
Her er en velbygget villa med regulær indretning og dejlig fleksibel garage
og så er villaen klar til indflytning!