I gåafstand til centrum ligger denne smukt renoverede og præsentable patriciervilla. Villaen fremstår med sort glaseret tegltag og hvidmalede detaljerede gesimser i fin kontrast til rødstensfacaderne m.m. I gennemført samme stil en tilhørende bl.a. lukket garage, som er med til, at omkranse den fuldstændige private og spændende have. Her er drivhus, legeområde for børnene, fliseterrasse tæt på huset og f.eks. afgrænsede bede af lavt klippede buksbom. En have som i sit udtryk passer så flot til huset og løfter herskabeligheden.
Når man træder indenfor ses en kombineret moderne og forventet original stil. F.eks. er der isat et flot køkkeninventar og et lækkert badeværelse med bl.a. spa. Og det imellem smukke stuklofter og døre med brede gennemført udformerede karme m.m.
Fra husets entre snor en smuk trappe sig til 1. sal som indeholder et repos med indrettet lille kontor. Fordelingsgang til værelse og soveværelse med udgang til fin balkon. Desuden lækkert badeværelse med både bruseniche og spabad.
Foruden entreen indeholder stueplan et lille gæstetoilet, spise- og opholdsstue med hyggelig brændeovn og dejligt spisekøkken, hvor der er adgang til haven og kælderen.
Rigtig god kælder med detaljer som synlige loftsbjælker og desuden pæne klinkegulve. Egen indgang og indtil flere disponible rum - bl.a. bryggers og ekstra badeværelse med badekar.
Tæt på den populære Rolf Krake Skole som går til 9. klassetrin, bl.a. Bilka for dagligvareindkøb og den korte afstand til centrum, gør det desuden nemt, at handle i gågadens specialbutikker, gå på cafe og i det hele taget nyde byens kulturliv.