Som den sidste på en fredelig lukket villavej i Bur ligger dette pæne etplanshus. Skel til bl.a. boldbane og offentlig sti igennem dejligt mindre skovbeplantet område. Huset fremstår velholdt og løbende moderniseret med f.eks. moderniseret stort flot badeværelse, gæstetoilet og bryggers m.m. Masser af gode m2 i regulære og lyse rum.
I alt 42 m2 skønt overdække fra tilhørende murede carport til husets eneste indgang. I det overdækkede areal kan man sidde hyggeligt ugeneret og i læ. Carporten er i dag lukket og indrettet som redskabsrum/værksted.
Kombineret entre og bryggers med masser af skabsplads og adgang til pænt gæstetoilet med vaskefaciliteter. Huset rummer hele 4 gode værelser heraf soveværelse med direkte adgang til husets store badeværelse med bruseniche. Åbent køkken/alrum og stue med masser af plads til f.eks. langbordet og glasdørsparti som kan skydes til side til den sydvendte have.
Lukket grund med græsplæne omkranset af tæt beplantning samt bl.a. stor sandkasse og legeområde i forbindelse med bred fliseterrasse. Flisebelagt indkørsel med god plads til parkering.
Bur er et mindre lokalsamfund med bl.a. børnepasningsmuligheder i Børnehuset Krudttønden. Desuden et trinbræt hvis man f.eks. vil med toget til Holstebro. I bil er der ca. 10 minutters kørsel. Busforbindelser til bl.a. Vemb med skole til 7. klasse og indkøbsmuligheder m.m. Idyl omkring Bur Sø og skøn natur i nærheden som byder på både enge, skovområder i store plantager samt Storåen med fantastisk fiskevand.