Moderniseret etplansvilla på 113 kvm for enden af lukket vænge
Krokusvej, siger det jer noget? Vi skal nemlig tage et nærmere kig på Krokusvej 73, hvor der ligger en pæn 70’er-villa for enden af et lukket vænge. Huset fremtræder utrolig velholdt, da det løbende er blevet moderniseret med fokus på minimal vedligehold, og som prikken over i’et er beliggenheden hyggelig og rolig.
Ejendommen er opført i 1977, og den ligger på en stor og solrig grund. Grunden er anlagt med indkørsel, garage, skur samt en baghave, der byder på et dejligt terrassemiljø, som er delvist overdækket. Der er god plads til både afslapning og aktiviteter, og der er endda et bålsted, hvor familien kan samles til snobrød, skumfiduser og hygge. Den moderniserede garage har bl.a. en elport, epoxygulv og isolerede gipsvægge. Med andre ord kan garagen både anvendes til hobby og fest - så de fremtidige sammenkomster kan snildt afholdes her.
Villaen er gennemrenoveret i 2000, og efterfølgende er den løbende vedligeholdt og moderniseret med fokus på minimal vedligehold; gulvene er udskiftet, og det samme er alle indvendige døre samt store dele af vinduer og udvendige døre. Der er altså tale om et hjem i en utrolig velholdt stand, som praktisk talt er lige til at flytte ind i.
Den familievenlige planløsning, der fordeler sig over 113 kvadratmeter, lyder som følgende: tre soveværelser, en lys og rummelig stue, et stort køkken, hvor der er plads til en spisekrog, et funktionelt bryggers fra 2023 og et badeværelse, som har toilet, brus og gulvvarme. Det her er med andre ord et hjem, der vil matche en bred målgruppe – det gælder børnefamilien såvel som enlige og par i alle livets stadier.
I kommer til at bosætte jer i et roligt og trygt villakvarter, der har en hyggelig atmosfære over sig. Her er der legepladser og stisystemer, som bl.a. viser vejen til skole, institutioner og handlemuligheder, og hverdagen bliver således nem og bekvem. Som et ekstra plus kan pendleren hurtigt koble sig på motorvejen.
Velkommen hjem.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kasper Lundsgaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse