Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukMed denne 2V'er får du ikke bare en smart indrettet bolig med åbent køkken og stue, der byder på godt lysindfald og kig til en smuk
kirke. Med i købet følger herlige sidegevinster som elevator i ejendommen, gratis parkering på matriklen og fremskredne planer om en
kæmpestor tagterrasse på toppen af byen. Bingo er der også, når det gælder adressen, og ikke mindst, hvis du holder af at være tæt
på både strandens storhed og byens vibrerende puls.
Lejligheden holder til i en ejendom på Kastrupvej lige dér, hvor den er allermest grøn. Over for lejligheden ligger Filips Kirke med et
smukt og landsbyagtigt kirketårn, der strækker sig mod himlen over Amager. På begge sider af Kastrupvej breder Sundby Kirkegård sig
ud i store, grønne områder, der er et godt sted til hyggelige gåture i nabolagets åndehul. Når det er tid til byliv, har du få skridt til
Amagerbrogades festfyrværkeri af butikker, caféer, take-away, vinbarer og meget mere. En cykeltur til City tager dig et kvarter, ligesom
du nemt kommer omkring med metro fra flere nærliggende stationer. Og stranden? - ja, det handler naturligvis om Amager Strandparks
klitter og laguner, som du på et par minutter smutter ned til, når solen skinner over Øresund.
Lejligheden er oprindeligt en 1V'er, der med et smart greb er konverteret til en 2V'er. Et dejligt soveværelse er tilført og det vel at mærke
uden at ødelægge den gode rumoplevelse i køkken og stuen. Pladsen er godt udnyttet, og køkkenet, der blandt andet har
vaskemaskine og opvaskemaskine, giver dig god plads til gastronomiske armbevægelser. Ydermere vil du møde en bolig i pæn stand.
Inden for det seneste år er lofterne pudset op, og der er ny maling på såvel vægge som træværk.
Ejerforeningen, der giver tilladelse til forældrekøb, har gang i et spændende projekt, som du ganske gratis bliver en del af. Taget skal
skiftes, og det finansieres gennem nye lejligheder på loftsetagen. En stor del af taget udlægges som en fælles tagterrasse, og med
elevator bliver det let at løfte sig op i solen, op i lyset og op til udsigten over byen.
Bag ejendommen er der gratis p-pladser på et aflukket område, som er reserveret til beboerne. Det fælles areal byder desuden på en
have med græs, lidt træer, bænke og mulighed for at grille i det grønne. Til lejligheden hører et kælderrum til opbevaring.
Kontakt Estate i dag for en fremvisning.
Udskrivningsprocent (%) | 23,80 |
Kirkeskat (%) | 0,80 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Antal folkeskoler (Antal) | 61 |
Antal normalklasser (Antal) | 1.697 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 645 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 23,2 |
Alexander Malling Petersen
Estate Amager ApS - Amagerbrogade
Salg og vurdering