KVARTERET: Hyggelig og eftertragtet sidegade til Holmbladsgade. Super attraktiv og centralt beliggende. Tæt på indkøb bl.a. Netto, Amagerbrogade og de mange spændende butikker, cafeer, spisesteder, Amager Strandpark, Amagerbro Metro og anden off. transport. Herudover ligger KU i gåafstand fra lejligheden.
EJENDOMMEN: Flot og velholdt rødstensejendom med dørtelefoner, pæne og indbydende opgange, hyggeligt gårdmiljø, fjernvarme, tørreloft og termovinduer. Brugsret til depotrum. Velfungerende og god ejerforening med styr på økonomien.
LEJLIGHEDEN: Delevenlig 2 værelses lejlighed indrettet med god entré, god størrelse badeværelse med separat bruseplads i en stand der dog trænger til lidt kærlighed. Velholdt og funktionelt køkken. Køkkenet er i en god størrelse og byder på god skabsplads. Skønt soveværelse med god plads til skabe og det der skal være og som samtidig er nem at indrette, herudover er der i soveværelset adgang til lejlighedens store altan som vender mod gården. Dejlig stue med et perfekt lysindfald, her er både plads til spise- og sofaarrangement.
Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte Estate Amager for en fremvisning af lejligheden.