1. parket til Valbyparken
EJENDOMMEN:
Murstensejendom beliggende lige op til Valbyparken og Sydhavns Tippen. Ejendommen er hjemsted for ejerforeningen Kongsgården, som har fornuftige, lave fællesudgifter. Ejendommens faldstammer blev renoveret i 1997, og tag, facade samt vinduer i 2000. Dørtelefoner blev skiftet i 2014, og senest i 2018 blev vandrørene udskiftet. Der er indlagt kabel-tv i ejendommen, og køber står selv for tilslutning og betaling. Ejendommen har et pengeløst fællesvaskeri, som betales via fællesudgifterne, samt kælderrum til alle lejligheder. Derudover er der et hyggeligt gårdmiljø med græsplæne, borde-bænkesæt og fri parkering foran bygningen.
OMRÅDET:
Musikbyen i Sydhavnen er en skøn, lille plet centralt i København – og samtidig med den skønne Valbypark som nabo. Den nyetablerede strandpark ligger 5 minutter fra lejligheden, og Sydhavns Tippen, et fredet naturområde med udsigt over vandet, er ideelt til gåture. Der er gode, lokale indkøbsmuligheder, gratis parkering og nem adgang til motorvejsnettet. Offentlig transport med både bus og tog er lige om hjørnet. Sydhavnen har en skøn stemning med et spirende café- og kulturliv, bl.a. Bagerdygtigt, Rallys, og det fællesskabsorienterede kulturhus Karensminde tæt på. Banegaardens bæredygtige oase og South Harbour Café ved Sydhavn Station er også lige i nærheden. Desuden kører den nye buslinje 9A igennem området, og du har både Sjælør- og København Syd station tæt på. Den nye metro på Mozarts Plads er kun 7 minutters gang væk. Med cykel er du under 5 km fra Vesterbro og hurtigt ved Fisketorvet, Kødbyen og Hovedbanegården.
INDRETNING:
VIRKELIG flot og velholdt, veldisponeret lejlighed. Alle m2 er udnytter så fint, og hvis man ønsker et større badeværelse, kan det udvides ved at tage stykke af det i forvejen store soveværelse. Stuen er lys og vestvendt med store vinduespartier med 1. parket til Valbyparken. Du har selvfølgelig også den særdeles brugbare altan denne vej. Køkkenet er super velholdt og fronterne er malet i en beige smuk farve med flotte messing greb. Soveværelset vender nordøst og derfor dejlig køligt til sengetid. Badeværelset er også malet og super velholdt som det står nu.
- Altan
- Kælderrum
- Parkering
- Gårdmiljø
- Vaskeri
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Maria Bøttcher Krolack
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse