Lys gavllejlighed i Færgehuset med åbent køkken-alrum og rummeligt soveværelse!
Velkommen til Færgehuset
OMRÅDET
For blot få år siden kendte de færreste til Sydhavnen – i dag er området en af Københavns mest populære og eftertragtede bydele. Med åbningen af den nye metrostation på Mozarts Plads er Sydhavnen for alvor blevet sat på landkortet, og kvarteret summer af liv, fællesskab og lokale initiativer. Her finder du hyggelige og kreative nichebutikker som Sydhavnens Vinbar, Pauli og Anker. Den store, grønne Valbyparken ligger lige i nærheden med masser af rekreative tilbud – herunder den renoverede Strandpark fra 2021. Hos Rally’s serveres byens måske bedste kaffe og en moderne fortolkning af 80’ernes klassiske toasts. Børnene kan hilse på dyrene hos Børnenes Dyremark, og der er fællesspisning og kulturarrangementer på Karens Mindes Kulturhus. Offentlig transport er i top – du har både S-tog (Sjælør Station og Ny Ellebjerg Station), flere buslinjer og den nye metrolinje inden for få minutters gang fra adressen.
EJENDOMMEN
Ejendommen, opført i 1969 med Brugsen i stueplan og boliger ovenover, er en arkitektonisk klassiker i området og har fået et markant løft i nyere tid. Den karakteristiske facade fremstår nu smukt renoveret i Københavner-grøn og lyse pudsede felter – en moderne opdatering med respekt for ejendommens oprindelige udtryk. Over hovedindgangen pryder et stort emaljeskilt med navnet FÆRGEHUSET – inspireret af bygningens udtryk med den høje skorsten og de to svalegange, som minder om en færge. Til ejendommen hører et fantastisk fællesareal i gadeplan med nyanlagt træbrygge – et naturligt samlingspunkt for beboerne. På toppen af bygningen finder du en stor fælles tagterrasse med orangeri, borde og siddepladser – et oplagt sted til solrige dage, samvær og måske fællesspisning.
Der er desuden mulighed for at leje en p-plads i kælderen under bygningen for kun 1.000 kr. pr. måned.
INDRETNING
Lejligheden byder på en gennemtænkt og indbydende planløsning: en rummelig 3-værelses med et stort soveværelse, et mindre værelse/kammer samt et praktisk walk-in-rum, der frigør plads i værelserne. Entréen er funktionel med vindfang og god opbevaringsplads. Det åbne køkken-alrum og stueområdet fremstår lyst og rummeligt med fin grøn udsigt. Badeværelset er stort og lækkert med separat bruseniche og stilrene klinker i 30x60 cm på gulv og vægge i brusenichen. Alt i alt en skøn lejlighed med god atmosfære, moderne komfort og adgang til unikke fællesfaciliteter.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Maria Bøttcher Krolack
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse