Flot lille 3-værelses med helt ny og stor altan!
OMRÅDET:
Velkommen til København SV., der så sandelig er i rivende udvikling. I Sydhavnen har du kort til både Amager og Vesterbro - men du kan på blot 5 minutter finde ro i den vilde natur på Sydhavnstippen i Valbyparken og den helt nye Strandpark i Valbyparken. De vilde kan trække i neopren og lære at surfe forenden af Valbyparkens lange allé, og bagefter kan du nyde en kop kaffe og en gedigen toast på Rallys. 200 meter fra adressen finder du buslinjer, og der er kun 900m til S-tog stationen Sjælør Station., som bringer dig til Københavns Hovedbanegård på ca. 5 minutter. 800m til den nye Metro ved Mozarts Plads, 1,1km til Ny Ellebjerg St. (linje A, E og regionaltog), 4 km. til Kødbyen og 4,5 km. til Københavns Hovedbanegård.
EJENDOMMEN:
Ejendommen er fra 1944, og indeholder 96 ejerboliger fordelt på 2 bygninger og adresse - Stradellasvej og Tartinisvej. Her er vaskekælder med nyere maskiner fra Nortec, tørrekælder, værksted, cykel kælder, gratis - og gode - parkeringsmuligheder i området. Fornyeligt har foreningen fået renoveret deres gårdmiljø i forbindelse med Projekt grønne gårde. Som beboer kan du benytte eget kælderrum. Der er blandt andet renoveret faldstammer (strømpeforing), vinduer, vandrør, foretaget efterisolering af ydervægge, gulve, flotte lejlighedsdøre, der er bedre lyd- og varmeisolerende samt indbrudssikre. Der er fibernet i ejendommen, og udgiften hertil er inkluderet i ejerudgifterne. Indenfor de seneste år har ejerforeningen foretaget et elprojekt, som blandt andet vedrør udskiftning af eltavler mv. Der er for nyligt afsluttet altanprojekt i ejerforeningen - De har givet bygningen et markant flot moderniseret udtryk med de store sorte altaner.
INDRETNING:
Denne lejlighed er oprindeligt en 2-værelses lejlighed, men er nu optimeret til en virkelig fin lille 3-værelses for foden af Valbyparken. Den egner sig særdeles godt både til en delelejlighed og/eller en single forældre med sit barn. Alt er bare så pænt i denne lejlighed - Gulvene er lyslakeret og badeværelset er med terrazzo gulv og hvide 60 x 30 klinker på væggen. Køkkenet er med hvide fronter og sort bordplade og mange ovenskabe. Fra stue og køkken-alrummet er der udgang med dobbelt døre til den nye altan. Der er både meget lysindfald grundet terrassedørene og så er det en rigtig hyggelig forlængelse af stuen i de varme sommer måneder.
- Altan
- Gårdmiljø
- Vaskeri
- Egen have
- Cykelparkering
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Maria Bøttcher Krolack
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse