Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukHERSKABELIG 2V’ER I BRØNSHØJS GAMLE BYDEL
Er I studerende eller måske et par, der leder efter jeres første fælles hjem? Så kan I allerede nu begynde at pakke flyttekasserne, da der på Brønshøjvej 15B venter jer en lejlighed på førstesalen, der emmer af herskabelig charme med stuklofter og en tidssvarende indretning. Tilmed kan I slå benene op fra første skridt over dørtærskelen, så hvad venter I på?
Lejlighedens veludnyttede kvadratmeter fordeler sig på en entre med god plads til fod- og overtøj og på højre hånd findes det flotte køkken, der er opført i en klassisk stil med hvide og sorte materialer. Her er rigelig plads til to kokke i køkkenet, og endda tilfører de sprossede vinduer en særlig charme under madlavningen.
De klassiske valg fortsætter på det funktionelle badeværelse med mørke klinker og hvide vægfliser.
Ved at følge de lyse, gennemgående trægulve kommer I ind i hjemmets hjerterum, hvor sofahygge og udveksling af dagens begivenheder ved spisebordet kan få frit spil. Yderligere fanger stukloftet og loftrosetten hurtigt øjnene og leder tankerne hen på lejlighedens særlige sjæl, der ikke findes i nyopførte lejligheder. Endvidere vender stuen helt rigtigt mod syd, så her får den hjemlige hygge de bedste betingelser for udfoldelse.
I det store soveværelse er der plads til både dobbeltseng, garderobeskab og en mindre kontorafdeling, og med den nordvendte placering er der sørget for masser af lysindfald over hele dagen.
Selve ejendommen fremstår velholdt og indbydende med sin røde murstensfacade, røde tagryg og sprossede vinduer. Tilhørende ejendommen kan I glæde jer over et dejligt gårdmiljø med borde- og bænkesæt, hvor familie og venner kan inviteres på grillmad om sommeren.
Med jeres nye hjem får I en attraktiv beliggenhed tæt ved Torvet og Gadekæret i den gamle bydel. Yderligere kan fritiden benyttes i naturen ved eksempelvis Degnemosen og Kirkemosen, der indbyder til lange gåture. Hverdagen er også gjort bekvem med gåafstand til adskillige supermarkeder, og når turen skal gå til arbejdet eller studiet, kan I hoppe på 5C, der afgår lige rundt om hjørnet og tager jer til Indre By på 30 min.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Udskrivningsprocent (%) | 23,80 |
Kirkeskat (%) | 0,80 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Antal folkeskoler (Antal) | 61 |
Antal normalklasser (Antal) | 1.697 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 645 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 23,2 |
Peter Sepstrup
Estate Brønshøj
Indehaver, Ejendomsmægler MDE KøberRådgiver m/TryghedsmærkeVurderingskonsulent for Totalkredit