Indflytningsklar 2V’er med søudsigt
Lys og ligetil – denne indbydende 2V’er deler sol og vind lige mellem en gennemført indretning og tidløse materialer. Resultatet er en skøn bolig i indflytningsklar stand, og lejligheden har hjemme i en moderne ejendom fra 2007. Denne ligger attraktivt lige ved bredden af den kunstige sø, der udgør hjertet i Søndergård-kvarteret i Måløv. Så ud over en central adresse kan du se frem til en dejlig udsigt, som især kommer til sin ret fra den store altan.
Lejligheden ligger på første sal i ejendommen, og selvom trapperne ikke er videre strabadserende, er det rart, at der også er elevator i opgangen. Samtidig er lejligheden placeret i den vestlige side af ejendommen, så du har mest glæde af dagslyset i eftermiddags- og aftentimerne, hvor du har fri til at nyde det.
Du bydes velkommen indenfor i entréen, der fungerer som bindeled til alle afdelinger. Entréen indgår også i boligens åbne rumforløb, som derudover inkluderer køkkenet og stuen, som derfor udgør et skønt og lyst samlingspunkt for lejligheden. Her er lysindfald fra tre verdenshjørner og direkte udgang til den store altan, hvorfra du kan nyde udsigten til søen og over til legepladsen ved Pynten. Desuden har køkkenet fået sin egen niche, og det fremstår stilrent med grå elementer og greb i børstet stål. Rigeligt albuerum til madlavningen er et andet af køkkenets kendetegn.
I de øvrige rum har man heller ikke sparet på pladsen. Soveværelset er både lyst og rummeligt, og på badeværelset er der prioriteret plads til vaskefaciliteter og en separat bruseniche. Inventaret holder sig til det sort-hvide skema med vægt på en lys indretning.
På den lukkede stikvej finder du gode parkeringsforhold, men vælger du at pendle med S-toget, er den korte spadsereture til stationen en af de fineste i området. Du kan nemlig følge søbredden stort set hele vejen til perronen.
Kontakt os med det samme for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Matias Egelund
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse